Efterhånden er det mange måltider mad, jeg har indtaget i mit liv, der er de store fabelagtige med lækker mad og eminente vine. Der er måltider på slotte og herregårde; det lyder fint, men selv den slags steder skal jo overleve, så vi almindelige kan købe os ind til lidt af glansen ;-)
Og så er der dem, som egentlig ikke er noget særlig,hvis man ser på selve maden, men stemningen gør, at det måltid mad huskes.
”Indianerfrokosten” som min kæreste kaldte det; hvor køleren på bilen blev spisebordet, og lidt mad og drikke var blevet indkøbt i en lille butik i Frankrig eller Italien. Dengang var han vidt berejst tømrer, nu er han landmand med hang til motorcykler; så vi forsætter med frokost ved vejkanten, nu blot på to hjul.
Jeg husker også de gange, hvor jeg tog mig sammen og smed hund, børn og madkurv i bilen og kørte hen til den mark, hvor landmanden høstede, og så sad vi der i grøftekanten eller, hvis det blæste, inde i bilen og hyggede os.
Sønnen arbejdede hjemme i går, datteren kom fra København og jeg fra arbejde, og da vi alle var samlet, lavede jeg risklatkager, som blev nydt i det nye køkken sammen med en kop te, inden vi skiltes igen. Det nød vi vist alle.
Og fagligt? Ja så er vi snart færdige med at afvikle kursus for alle om spiseproblemer/synkeproblemer. Og netop dette ikke at kunne spise eller at man savler/smasker/spilder, fordi man er halvsidigt lammet, har svært ved at føre bestik til munden, er lammet i ansigtsmuskulaturen, gør at de mennesker ofte bliver socialt isoleret. Tænk over hvordan vi møder andre mennesker, nye bekendtskaber? Vi byder ofte på noget at spise og drikke, det ligger i vores kultur, at sådan mødes vi. Og hvis man så har dysfagi (spise eller synkeproblemer) så vælger man ofte samværet fra. Kurserne har alle været glade for, nu kommer så det seje træk, hvor jeg skal være tovholder for, at vi får ændret på det, der skal ændres og holder fast i det, vi allerede gør godt.
Men det bliver ikke nu, der er 3 fridage med maling og klargøring af huset, derudover samvær med vores børn, og det sidste er det vigtigste, så jeg prøver at overtale landmanden til en enkelt fridag i morgen fra huset. Lad os se om det lykkes ;-)
Dit indlæg er endnu et bevis , for mig, om at mad er så meget mere end blot brændstof :-)
SvarSletMiri, det er meget mere :-)
SvarSlet"Mad er en meget vigtig ting i livet" - siger min svigerfar, når vi kommenterer, at han altid er først ved tag-selv-bordet!
SvarSletOg ja - deter svært at spise sammen med andre, der på grund af sygdom ikke kan. Det er et af de steder, hvor jeg virkelig skal kæmpe med mig selv. Men den isolering, vi påfører andre, ved ikka at ville eller kunne spise sammen med dem, den er ubærlig.Det er så vigtigt i det menneskelige samvær - som svigerfar siger: en meget vigtig ting i livet!
Dejligt indlæg, Lene - som udløste egne (måltids)minder. - og så kom jeg jo også lige til at tænke på: hvorfor smager simpel mad, indtaget i det fri, SÅ meget bedre end mad der fortæres indendørs? Det er ét af livets mere jordbundne mysterier ;-)
SvarSletCharlotte, vi har en forpligtigelse der overfor vore medmennesker som ikke kan spise på den måde vi synes er den "rigtige", din svigerfar er en klog mand :-)
SvarSletEt cetera, du har ret, det smager så meget bedre. En flad leverpostejmad på en grøftekant eller ved stranden, uhm :-)
Endnu et tankevaekkende indlaeg.
SvarSletTak for det Lene.
Jeg haaber du faar din vilje med en fridag. Jeg tror, du traenger:)
Selv tak Ravheks, ja jeg trænger, så jeg håber også :-) men jeg ved at jeg ikke kan slappe af hvis gemalen knokler herhjemme :-)
SvarSletØnsker dig en dejlig fredag - med hygge og arbejde :)
SvarSletTak Helle, jeg hygger mig mens jeg arbejder ;-) men lige om lidt hygger jeg kun :-)
SvarSletMan er nødt til at spise, men man kan spise på mange måder, som du så fint nævner her.
SvarSletDet med at 'spise en stemning' er nok også noget, vi kender fra ferier. Både mad og drikker opfatter vi som fantastisk på ferien, men får vi det samme derhjemme i hverdagen, mister det ofte magien. Men det gør ikke noget - det bliver man kun klogere af...
Men det er så sandt, så sandt, at et gourmetmåltid ikke behøver at have særlig meget med selve maden at gøre :-D
Ellen, mad er meget mere end mad :-) og så kan jeg godt lide udtrykket "spise en stemning" :-)
SvarSlet