PAUSE

Sygdom gjorde, at vi var godt hængt op i dagvagten. Nogle gange synes jeg, det er utroligt, at trods det faktum, at jeg intet har lavet omkring personlig pleje og hjælp i forbindelse med spisning, toiletbesøg etc., så har jeg ikke holdt mere end to små pauser på ca 15 minutter hver i dag.

Hvad har jeg så lavet?

Hældt medicin op.

Hjulpet en kollega med det praktiske i forbindelse med kontrol af sondeplacering, jeg har lavet ny instruks og sådan en tager tid at komme ind i, og for mig er det godt at være med, når problemerne opstår, så jeg kan rette instruksen til, hvis det bliver nødvendigt.

Samtale med et firma, der leverer trykaflastende luftmadrasser til sygehuset; vi havde en, der ikke virkede, så jeg skulle finde ud af, om jeg kunne gøre noget, eller om den skulle retur til firmaet.

Tage stilling til forskellige spørgsmål vedrørende de patienter, jeg havde ansvaret for.

Telefonsamtale med en pårørende, som havde brug for information og opfølgning på lægesamtale.

Snakket i telefon først med sygeplejerske fra andet sygehus, vi skulle afklare forskellige ting i forbindelse med en overflytning, dernæst skulle pårørende informeres, så skulle der skrives sygeplejestatus og findes forskellige papirer.

Medicin til indgift i blodåren skulle sættes op. Blodprøver skulle bestilles.

En assistentelev havde brug for et blik på en lejring, hun havde prøvet efter undervisningen, jeg gav i går om lejringer og forflytninger. Hun er dygtig og havde næsten fanget alle detaljerne, så det var kun små justeringer, vi skulle lave.

Stuegang og efterfølgende dokumentation i sygeplejejournalen.

Så bippede et apparat, jeg kunne godt diagnosticere fejlen, men havde ikke tid til at finde den ledning, der manglede, det måtte andre sygeplejersker lede efter.

Informationspjece til pårørende skulle findes, så de kunne læse lidt om det nye sted, jeg måtte lige en tur på nettet for at finde lidt mere end det, der stod i pjecen.

Dokumentation af alt, hvad der var blevet besluttet og undersøgt i løbet af dagen.

På vej ud af døren nåede jeg at få udskrevet en patient, vedkommende fik en pjece, en recept og nogle tabletter til at starte med og et håndtryk. Patienten kom først hos os ved middagstid, så det var meget lidt tid vi havde, men vedkommende følte sig godt tilfreds, havde snakket med lægen, været til sidste udredende undersøgelse og sluttede så af hos mig.

Så var den dag slut og jeg havde slet ikke været involveret i en ny patient med et meget stort pleje- og træningsbehov. Ligeledes var jeg heller ikke involveret i den flytning af 4 patienter rundt i afdelingen, fordi nogle patienter lå for langt væk fra kontoret især om natten, hvor der kun er to plejepersonale på arbejde. I nat bliver de tre, det har chefen sørget for!

Nu sidder jeg her med en kop te, strikketøj og skriver det her indlæg i håb om at finde det, jeg har glemt, for i morgen har jeg fri, så jeg kan ikke følge op på evt. forglemmelser. Koraften er aflyst for mit vedkommende, jeg har det egentlig godt nok, men næsen løber og stemmen svigter.

Og billederne er fra min aftenleg i går aftes: se hvad du kan få ud af dit kamera, når det er mørkt udenfor og lyset ved kartoffelhuset er den eneste lyskilde.