Det er da ufatteligt, at en dag, hvor jeg ikke har lavet andet end være til møde hele dagen, i den grad har taget pusten fra mig.
Jeg er umanerlig træt, godt nok var jeg mødeleder for gruppen af trombolysesygeplejersker i Danmark, men det var kendt område, vi havde styr på al med rundvisning, mad og dagsorden, og alligevel har jeg den største lyst til at lægge mig til at sove.
Træthed hos apopleksipatienter er meget hyppigt, og i dag hørte jeg fra et af de steder, hvor sygeplejersker er med til 3 måneders kontrol efter trombolysebehandlingen, at trætheden kan være så stort et problem, så arbejdsdagen ikke må være længere end 3 timer.
Vi andre kan godt trodse vores træthed, bide tænderne sammen og så knokle igennnem, det kan man ikke med den form for træthed. Man er nødt til at respektere, at der skal pauser, ro og stressfrie områder til for at genvinde energi og koncentration.
Jeg ved, at når jeg kører hjem i aften fra gospelsang, er det med en glad mine og fornyet energi. Mere skal der ikke til for mig, sang og glade mennesker. Og for to år siden, hvor der havde været snestorm i februar, tog jeg dette billede midt i marts måned. Det skal nok blive forår, når forårsmåneden sætter ind.
Der er da ikke noget mere trættende end møder, så jeg forstår sandelig godt, at du kan blive ladet op ved at synge.
SvarSletDe møder, jeg deltager i, er det oftest med referentens rolle, så jeg kan ikke rigtig tillade mig at sløve hen, men det gør det ikke nemmere at holde gejsten oppe, når man ikke engang er aktiv deltager :-)
Hvor er du heldig at kunne slutte dagen med sang. Og så en god nats søvn :)
SvarSletEllen, det var faktisk et spændende møde, men det at være på hele dagen, gjorde tilsyneladende sit :-)
SvarSletEva, de to timers sang gjorde underværker :-)
Yes, der findes også lysere tider :-)
SvarSletOg i min kalender fra Plakatforlaget står der "Hvis januar er klar og hvid, får vi en dejlig sommertid".
Jeg nyder den klare kolde vintertid i fulde drag (vi har heller ikke så meget sne som jer, og jeg kan køre i bil hver dag), men jeg glæder mig også til at se påskeliljer og klar sol igen.
Jeg har nu altid ment, at det er utroligt trættende at skulle være sammen med mange mennesker i mange timer. Og det bliver vel heller ikke nemmere med årene (uden at sige, du er ved at blive ældre, det er ikke helt det, jeg mener)
SvarSletGodt du har din sang til at give hjernen fri og live dig op igen.
Jeg ser, du også har læst den "Ske-historie", som frk. biblo har skrevet. http://lillemigidenstoreverden.wordpress.com/2009/09/08/ske-historien/
Den er godtnok fortalt i forhold til kroniske patienter, men kan den ikke også overføres til raske mennesker? Hver dag har så og så mange skeer (kasser), nogle dage har flere end andre. Og om vinteren er der vel også hos raske færrer, vil jeg tro.
Ønsker dig en god torsdag og tak for din kommentar på min blog.
Knus.
Conny, jeg tænker ike så meget over den sne, vejene er fine og jeg har ikke tid til at komme ud :-) Men det bliver skønt når de første blomster pibler op af jorden :-)
SvarSletJohanne, kald du mig bare ældre, selv siger jeg at jeg er gammel :-)
Skehistorien, synes jeg, illustrerer godt det, jeg har læst om trætheden hos hjerneskadede, og jeg kan godt lade op ved søvn og så være klar næste dag, det viser skehistorien og undersøgelser, at det kan man ikke som hjerneskadet, der skal længere restitutionstid til.
Og selv tak :-) Jeg ønsker for jer, at vi snart går mod lysere tider:-)
Ok - så er du måske VED at blive "gammel" :-)
SvarSletDin bemærkning om ske-historien giver mening for mig.
Johanne, nemlig :-)
SvarSlet