STORE VILDMOSE

En gang var det et frygtet sted, en kæmpe højmose, hvor man kunne fare vild, synke i, måske en dag blive overfaldet af de røvere, som man sagde, boede på Sandelsbjerg.
Her er der både Aaby bjerg og Sandelsbjerg, lidt atypisk navne for de ellers så beskedne vendelboer.
I dag i solskinnet er her rart og hyggeligt, men der er heller ikke så meget af højmosen tilbage. I dag er Lille Vildmose syd for fjorden den største.



Ved Sandelsbjerg ligger nogle sten. Sagnet siger, at de var én stor sten, som trolden fra Gjøl kastede for at ramme Børglum Kloster, han forsøgte tre gange uden held. Første ramte Aabybjerg, anden sten Sandelsbjerg, tredje Thise bakker. Årsagen var at den nye kirkeklokke generede jættekvinden i Thise, og hun klagede sin nød til trolden, som hun havde været forlovet med i mange hundrede år.



Oppe fra Sandelsbjerg kan man i klart vejr se ud til havet og til Børglum kloster.
Og ved foden af bjerget kan jeg om sommeren finde anemoner.



Omkring 1930 var der problemer med kvægtuberkulose, og staten besluttede at bruge St. Vildmose som karantæneområde for raske dyr. Landmænd fra hele landet sendte deres raske kreaturer herop, imens kunne landmændene få deres stalde desinficeret.

Der blev bygget 19 staldgårde, der hver bestod af to staldlænger og en lade, derudover blev Centralgården opført med boliger til forvalteren og karlene, den fungerede som hovedgård. Herfra red karlene sommer og vinter ud til gårdene og passede kreaturerne.




Da tuberkulosen var udryddet, lod man en del af den ene stald ombygge til bolig. Herefter blev gårdene forpagtet ud. Det var et nøjsomt liv. Først i 70erne, hvor københavnerne fik smag for den gode vildmosekartoffel, kom der bedre tider til landmændene. De havde forinden købt gårdene af staten. Efterhånden har gårdene fået hver deres særpræg, men i daglig tale hedder de stadig gård 1, gård 2 osv., her bruges ikke vejnr.



Centralgården har ført en omtumlet tilværelse, her har været kostskole for ”vanskelige” børn, militærnægterlejr og økologisk landbrugsskole. I dag er der en efterskole for unge med læsehandicaps og en naturskole.




Og på vejen hjem mødte jeg en af bønderne. Det er ikke som i gamle dage, men ham her er garanteret gift med en sygeplejerske, som taler stolpe op og stolpe ned om forebyggelse af livsstilssygdomme.