Joken herhjemme de sidste dage har været, at der ingen lejlighed ville være i Paris, når datteren og veninden kom derned i dag. De mange penge, de allerede nu havde indbetalt, ville være tabt. Sådan gik det heldigvis ikke, de unge mennesker er ankommet og er ved at indrette sig.
Jeg øver mig i ikke at kontakte mine børn via sms, bare fordi jeg kan. De skal ha lov til at være i fred for de voksne. Vi har dog fået sms, da de ankom til Hamburg, og da de var installeret i liggevogn. Vi vidste, de skulle ankomme til Paris i dag kl. 9, og at lejligheden lå tre gader fra Gare du Nord.
Da klokken var 11, sendte landmanden resolut en sms til datteren, og så gik han ud! Jeg hørte ikke noget hverken fra landmand eller datter, og da jeg bliver drillet med at være en hønemor, ville jeg ikke ringe til landmanden. Jeg snakkede lidt med Vorherre, men til sidst kunne jeg ganske enkelt ikke arbejde mere, så jeg ringede til landmanden. Jo han havde da hørt fra datteren, og han havde tænkt på at gå ind og sige det, men så var der lige et problem, han skulle ordne og så glemte han det, nu var han jo beroliget !!!
Der er hermed forbud mod at sende sms afsted,hvis ikke man giver fruen besked om retur sms'er.
Nå nu kan jeg komme videre med hjemmearbejdet, før aftenvagten kalder.
Ha en god dag, her er der overskyet og masser af sne endnu, men der forsvinder lidt hver dag.
Man fristes til at sige "Mænd, altså", selvom jeg helst ikke vil kategorisere dem (eller nogen som helst andre).
SvarSletMen jeg synes jeg har hørt noget lign. før. ;-)
Ja fru green, men han kunne heldigvis godt selv se det.
SvarSletUh, hvor jeg kender det der med IKKE at kontakte børnene, bare fordi jeg kan. Senest med den ældste, der ikke sms'ede, da hun efter et døgn undervejs havde nået sit mål for den lange rejse; og da hun ikke kontaktede os i flere dage efter at have været på hospitalet dernede.
SvarSletNormalt er "no news" jo "good news", men man ville bare forbande sig selv til evig tid, hvis "no news" den enkelte, skæbnesvangre gang var "bad news", ikke!
lige nøjagtig Conny, men jeg prøver at tænke på min mor, som jo ikke havde de muligheder, da vi rejste ud, men jeg føler mig tvedelt.
SvarSlet