GADEBILLEDET

Jeg har altid elsket at betragte gadelivet i større byer, der sker hele tiden noget, og jeg kan sidde og lave historier om de forbipasserende.
Det var der ikke tid til, men liv i gaderne i Paris, det var der. Masser af motorcykler og scootere susede om ørerne på os og gav os længsel efter selv at være en del af dem.


Det første jeg lagde mærke til, da vi kom op fra metroen i vort kvarter, var den rigdom af små butikker, som fyldte gadebilledet. På de 300 meter hen til vores lejlighed var der tre bagere, to af dem var brødudsalg med chokolade og andet godt ved siden af. Der var to slagtere, en fiskehandler, to ostehandlere, to blomsterbutikker, en grønthandler, flere restauranter, et apotek og adskillige tøjbutikker. De var ganske små, men der var liv i dem.

Grønthandleren stablede alle frugter og grøntsager i sirlige stabler efter farver. Selv sidst på dagen blev grøntsager og frugter hele tiden stablet om, så det så indbydende ud. De gik tre mand og sprøjtede vand og stablede. To damer sad ved kassen og en dame gik udenfor og stablede derude. Og så lå der endda også et lille supermarked med masser af frugt og grønt.


I datterens kvarter var der også liv, det var et indvandrerkvarter, så der var masser af forskellige små madbutikker, restauranter, grønthandlere og alskens discount tøjbutikker. Da vi kom der søndag, var gadebilledet fyldt af især mænd, som snakkede med naboerne ved gadehjørnet, biler holdt parkeret alle mulige mærkelige steder, folk stod i kø ved slagteren, som havde grillen med masser af kyllinger stående ude på gaden. De var klar, når kyllingerne var klar.



Da vi havde pakket og gjort ferielejligheden ren søndag, tog vi hjem til datteren med bagagen. Herefter tog vi ind til Champs Elysée og gik en tur ned af gaden fra Triumfbuen. Nogle butikker havde åbent bl.a. Louis Vuitton, men det synes vi ikke lige, vi havde lyst til. Vi nød synet af gadelivet og en enkelt sandwich, som blev betalt så rigeligt.
Herefter måtte vi erkende, at alle indtrykkene fyldte så meget, at der ikke var plads til mere, så resten af eftermiddagen blev tilbragt hos datteren med en god kop te.

Nå ja så fik jeg også den dag lokket landmanden og sønnen på en ufrivillig udflugt. Vi fik lov til at se Paris lufthavn og alle stoppestederne, som lufthavnsbussen kører til. Jeg troede lige, vi kunne blive kørt til terminal 3, selvom jeg godt vidste, at der var ca. 500 meter fra togstationen til terminalen, så vi hoppede på bussen og tog så hele turen rundt og steg af, hvor vi steg på.
Jeg syntes, de skulle være taknemlige for at få lov til at se, hvor stor lufthavnen egentlig er, det syntes de ikke.