DET TALER VI IKKE OM

Hjemme hos os ville jeg nok betakke mig for, at det var dagens emne ved middagsbordet.
Men når selv sundhedspersonale har svært ved at tale om det trods en viden om det, så kan det blive et problem. Hvis man regner med, at folk nok skal nævne det, hvis det er et problem og dette så ikke sker, så kan disse antagelser føre til voldsomme smerter for patienterne.

Fordøjelsen, hvordan ser det ud med den?

Når man er syg, kan ens fordøjelse let gå i stå. Inden for mit gebet, apopleksi, er der mange faktorer, der spiller ind.
Nedsat bevægelighed giver næsten sig selv, når man bliver halvsidig lammet. Har man synke/tyggeproblemer, så er den føde man får let fordøjelig, den er anderledes, end hvad man normalt får.
Man har måske nedsat appetit, kan ikke selv drikke, er afhængig af personalets hjælp og får måske for lidt at drikke.
Derudover kan nerveforsyningen til tarmperistaltikken(tarmbevægelserne, der skubber føden igennem systemet) være forstyrret.
Man får måske smertestillende, der nedsætter tarmperistaltikken.

Afføringstrangen kan helt forsvinde, hvis man er på toilet f. eks på sygehuset, hvor mange går forbi, eller hvad med et bækken på en fire-sengs stue, det er nok ikke lige der, man presser mest. Eller hvad med at sidde og dingle på en bækkenstol i en dårlig siddestilling, det fremmer ikke ligefrem presseevnen.
Der er så mange faktorer, der kan give forstoppelse, og vi prøver at forebygge ved at ændre på de udløsende faktorer. Vi kan dog ikke ændre på, at patienten får bevæget sig mindre, skal spise letfordøjelig mad, eller at tarmperistaltikken kan være ramt.
Vi har så valgt at give afføringsmidler forebyggende, for hvis man er trist, træt, har nedsat energi, nedsat appetit, så bliver det ikke bedre af at være forstoppet. Enhver, der har prøvet dette, ved hvor meget energi, man mister og hvor ubehageligt det er.

I mit fagblad var der en historie engang om en ung kræftramt kvinde, som fik meget morfin smertestillende, hvor ingen havde spurgt til fordøjelsen, og hun syntes selv, det var svært at starte med at tale om problemet. Hun var så forpint af forstoppelse, og det tog lang tid, før man fik hendes mave til fungere igen.

Så hos os prøver vi at huske at spørge til folks afføringsmønstre før indlæggelse og tilbyde faste toilettider.Der er visse vikarer, der synes, vi er lidt emsige og hurtige med klyx, magnesia og laxoberaldråber, men hvis man først har prøvet at stå med en patient, der er massivt forstoppet, så ønsker man aldrig mere at udsætte en patient for det.