søndag, marts 11, 2007

VANEDYR

Miss Hotpants har en skøn historie om hvordan hun prøvede at hæve sit IQ ved at ændre vaner. Knapt så drastiske ændringer har vi foretaget os. Jeg tror også at der ville blive råbt noget i soveværelset, når vækkeurene ringer, og vi hver især banker vækkeuret på plads, og vi så havde skiftet side i sengen ;-)

Blokhus Klitplantage er et dejligt område at gå i, hunde må løbe frit, så Laika har nydt dagens travetur i fulde drag. Vi tog små stier, som vi ikke havde gået før, og pludselig stod der et udkigstårn, et lille et, så vi kom på højde med trætoppene.



Tårnet var fyldt med små svampe, men jeg er jo ikke svampekyndig, så det må stå hen i det uvisse, hvad det er for nogen.



Vi gik op og ned i ujævnt terræn, og det er sundt for helbredet, pulsen kom op, og det er også sundt for motorikken. Vi skal passe på med at gøre alt så ligetil, det er sundt at mærke ujævnheder på vejen, man får en bedre balance og en skærpet opmærksomhed.



Der er masser af små stier, vi skal ha udforsket, og så har vi endda kun taget den lille del af plantagen nord for Blokhusvejen. den største del ligger syd for vejen og venter på os.



På vejen hjem kom vi forbi vindmøller, jeg har aldrig kunnet forstå folks rynken på næse af dem, jeg synes, de er smukke.

5 kommentarer:

  1. Sikken dejlig tur, at dømme efter dine billeder og beskrivelsen. Lige en tur efter mit hovede. Bare en skam, det ligger så langt væk ;-)
    Du har helt ret i, at man godt kan gå lidt uden for stierne eller vælge stier, der ikke bare er lige ud ad landevejen. Selvom vi ikke lige får gået den daglige tur, så er det faktisk en god ide at prøve at få det passet ind i den daglige rytme. Jeg leder stadig efter en metode, der kan tvinge mig af sted hver dag. Men gamle vaner er ikke sådan at slå af banen.

    SvarSlet
  2. p.s. Har du (eller andre) en forklaring på, hvorfor mit navn ikke linker til min blog, selvom jeg udfylder alle mulige felter?
    Nu er det sket så mange gange hos blogspot-bloggersider, at jeg lige må spørge.

    SvarSlet
  3. Conny det er først nu at jeg opdager, at der ikke er links, er du skiftet over til den nye blog? Jeg håber ikke, det er fordi jeg har skiftet.
    Gamle vaner hænger ved, og får jeg mig først sat mig for godt i stolen efter arbejde, har jeg svært ved at komme ud.Men det giver energi, så vi må bare blive ved,Conny ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg er også skiftet over til den nye blog. Måske skal jeg bare skrive http med - det prøver jeg lige nu.
    I dag blev gåturen skiftet ud med en eftermiddag i selskab med den gamle adresseefterforsker i min forening. Han skulle lige give mig tips og tricks til at få alle adresserne flettet ind i en liste, jeg så gør trykkeklar bagefter. - Det bliver næste uges projekt. Og SÅ er jeg vist færdig for denne gang :-)

    SvarSlet
  5. det virkede Conny ;-) jeg synes godt nok det er noget af et job, du har haft.

    SvarSlet