HÅNDVÆRK

At lave noget med sine hænder, at være god til det man laver kan godt give mig et kick.

De sidste to aftener har jeg været i den anden gruppe, og det har været helt anderledes end i min egen gruppe. Her har jeg haft travlt med at dosere medicin, blande intravenøst medicin,give ekstra medicin ved behov, tage mod patienter, ringe i telefoner, udrede forskellige problemstillinger.

Egentlig gør jeg også det i min egen gruppe, men der er jeg mere fysisk, patienterne har brug for mere hjælp. Det er så også det, der er spændende, når man får lov til at følge en patient, se fremskridtene, sammen lægge en strategi for hvordan patienten kan komme ud af sengen, så det kun er os to, der skal bruges.

Bare det at patienten måske kan løfte bagdelen, kan forstå en instruks, begynde at dreje sig selv lidt, jeg føler mig hele tiden udfordret. Mange af mine kolleger ville kalde det kedeligt og hårdt arbejde, men heldigvis er der en del af de unge sygeplejersker, der synes, at det er sygepleje med mening i.

I aften glemte lægen at melde en patient, og jeg tror hun syntes, vi var lidt mopsede, for det var da første gang hun glemte det. Men vi HADER at patient og pårørende skal komme til afdelingen og få det førstehåndsindtryk , at vi ikke ved, hvor de skal ligge,og der først skal findes en sygeplejerske til at tage imod. DET ER SÅ VIGTIGT at patient og pårørende føler sig vel modtaget.