søndag, marts 04, 2007

LOKAL MAD

Godt 24 timer er tilbragt i sommerhuset. Vi havde inviteret gæster, som desværre skulle til stor fest, så da vi kom derop, smed vi os i sofaerne, jeg sov og så ringede telefonen. Festen var blevet aflyst pga. sygdom, og havde vi arrangeret andet. Nej kom bare, og så fik vi travlt, ned til SPAR købmanden i Hune.

Vi havde glemt at tage kartofler med, og de sølle nye udenlandske kartofler, der lå i butikken, ville vi ikke byde os selv eller gæster.Mørbrad var på tilbud, så det blev mørbradgryde med ris og bønnesalat til. Desserten blev en god vanilleis fra Ryå is, vores lokale mejeri, og så en mandeltærte til. Chokolade blev købt til teen, og nogle gode flasker rødvin. Det blev en dejlig aften med masser af latter og gode historier fra nær og fjern.

I dag fik vi gode rundstykker fra bageren i Hune, og et lækkert speltbrød bagt i stenovn blev købt til frokosten. Efter gåturen, som bød på fuglesang, snedriver, mildt vejr, solskin og masser af sandstrand, fik vi frokost med pebermakrel købt nede på stranden og gode oste på speltbrød.

Der er ladet op til arbejdsugen, bare kom an.

2 kommentarer:

  1. Hej Lene.
    Jeg har aldrig været nogen ørn til tekstfortolkning. Jeg har tygget på teksten et par dage. Den er svær !
    Dit bud kan jeg helt tilslutte mig!!

    Oveni vil jeg sige at regnbuer er forskellige.
    Livet kan sammenlignes med en regnbue. Nogle mennesker får et fuldendt ”regnbue-liv” med masser af farve, uden brud på linien og de bliver længe på himlen.
    Andre får et mindre godt ”regnbue liv” med brud på linjen, langt færre farver, og deres regnbue er kun kort tid på himlen.
    ”Som en regnbue ejer vi livet”
    Vi bestemmer ikke alt selv – hvor farverigt vores liv skal være, hvor længe det skal vare o.s.v.
    Det gæt ;-)

    Forhåbentlig har du haft en god weekend – har fået tanket op til en ny arbejdsuge?
    Fortsat god søndag.

    SvarSlet
  2. Og nu har du givet mig noget at tænke på Anne, tak for det ;-)
    God søndag til dig også

    SvarSlet