SOM EN REGNBUE

Inspireret af Liselottes indlæg om succeskriterie for et godt liv, har en sang været i mit hoved de sidste par dage. Den stammer fra Masai CDen af Lars Lilholt, det er i øvrigt den samme CD, at titlen på min blog stammer fra.


Café Måneskin
Der var to der fødtes som engle
langsomt visnede vingerne bort
mens de gjorde verden til vane
på deres vej til fornuft og til kort
det var først ved verdens ende de kom til sig selv
der var to der fødtes som engle, Ariel

Og nu sad de og talte derude
ved et bord med en halv flaske gin
og når de trængte til at synge og danse
tog de på Café Måneskin
hvad de så det var igennem fingre med sig selv
og nu sad de og talte derude, Ariel

Hver nat når de kom ind
på Café Måneskin
gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage
hvem vil være en løgn
hvem ved hvor vi er om et døgn
og måtte du leve alle dage

Og de talte om angst for at miste
så det at være sammen blev svært
og de talte om at forpligte
sig til hinanden som det de fik lært
alt vi gør det har vi valgt at gøre ved du vel
og de talte om angst for at miste, Ariel

Hver nat når de kom ind...

Som en regnbue ejer vi livet
tiden er det bedste vi har
og i morgen når fuglene vågner
kan vi være så langt væk herfra
kom og sæt dig tæt ind til mig, flyv alligevel
som en regnbue ejer vi livet, Ariel

Hver nat når de kom ind...

Det er det jeg ønsker, at jeg ikke er en løgn, at jeg tør leve alle dage, og at tiden er den bedste vi har, og underet er at vi er til, og der er intet jeg hellere vil.

Jeg er ikke god til at fortolke, så tit er det små sætninger, der fanger mig, som jeg bare godt kan lide.
Men hvordan forstår du ”som en regnbue ejer vi livet”. Mit bud er at regnbuen er flygtig og sådan er livet også, jeg lever livet, jeg ejer det ikke.

Ha en god weekend, jeg drager ind i skoven, ned til havet og væk fra hverdagens pligter.