EN FORKLARING MÅ DER TIL

Vi gør det vel alle? Hvis kroppen ter sig anderledes, forsøger vi at finde en forklaring, vi kan forholde os til og som giver mening – for os. I forbindelse med mit fokusgruppeinterview fandt jeg, at patienterne søgte en forklaring, som passede til det, de havde oplevet. Et forhøjet blodtryk kunne forklares med et stresset arbejdsmiljø eller en hektisk oplevelse at blive indlagt eller en anden faktor. Dette fandt et studie også, bl.a var en patient holdt op med at tage brusebad, da tilfældene med TIA (en forbipasserende blodprop) var kommet i forbindelse med brusebadet. Som sygeplejerske er det derfor vigtigt at få spurgt ind til patientens forståelse af situationen, så evt. misforståelser kan blive ryddet af vejen. Men ikke alle forklaringer dannes under indlæggelsen, de opstår først senere, hvor vi ikke har kontakt til patienterne. Eksempelvis stoppede én med at tage den blodfortyndende medicin, da pakken var tom, og det er et kendt fænomen. Vi som sundhedspersonale ved, at det er en livslang behandling, vi synes også, at vi får det sagt, men patienten opfatter det måske ikke i situationen, eller har måske dannet sin egen forståelse heraf og hører det derfor ikke.

I går skulle jeg til blodtapning, det var 17. gang. Som vanligt skulle blodprocenten tjekkes, fordi jeg ligger i den lave ende af normalområdet, og da man går ned i blodprocent ved en tapning, så er der skrappe regler for grænsen. Mens prøven blev tjekket, fik jeg mit blodtryk tjekket. 165 /85! Hvad i alverden!! Mig, der altid har et blodtryk på 130/ 80. Vi spøgte med, at det havde været hårdt at holde ferie, og så kom blodprocenten, dumpet! Ingen tapning i går. Sygeplejersken kunne så fortælle mig, da hun spurgte ind til ændrede vaner, at opstart med løb af og til har givet et forbigående fald i blodprocent, så måske skyldtes det min nye vane med cirkeltræning.

Jeg spekulerede på mit høje blodtryk, jeg plejer at kunne have travlt på afdelingen, og mit blodtryk ryger alligevel ikke over de 140/90. Lige før jeg skulle ind, kunne jeg mærke tissetrang, men sagde til mig selv, at det var ikke nødvendigt, jeg kunne vente til efter. Nu spekulerer jeg på, om den fyldte blære kan være årsag til det høje blodtryk. Jeg ved, at når vi får patienter ind til trombolysebehandling, er noget af det første vi gør at tømme deres blære, hvis ikke de selv kan, fordi blodtrykket kan stige. Jeg har dog altid troet, det hang sammen med den manglende evne til tømning, men da jeg har en rigtig sygeplejerskeblære, jeg kan først mærke vandladningstrang, når min blære er virkelig fyldt, så kunne det måske godt være årsagen. I morgen må jeg lige tjekke blodtrykket på afdelingen og spørge nogle kloge hoveder, for en forklaring må jeg finde.

I dag har jeg nydt at få udleveret vin, chokolade og eksamensbevis, nu er det endeligt, jeg er færdig og det er dejligt.