TIL GRIN KAN MAN ALTID BLIVE

Midt i samtalen brød hun sammen af grin og undskyldte i samme øjeblik. Det var mig, min kollega grinte af. Jeg havde snakket og snakket, og i løbet af fem minutters snak havde jeg påbegyndt fem temaer, men var gennem snakken kommet i tanke om et nyt område, som jeg så hoppede over i. Ingen af temaerne blev afsluttet, måske var de blevet det, hvis jeg havde talt ca ti minutter mere.

Jeg skrev det jo forleden dag, jeg skal lære at fokusere på et emne ad gangen. Jeg har altid været en, der hoppede fra et emne til et andet, men jeg er storslem nu. Og samtidig med så snakker jeg ikke rigtig med nogen, når jeg ikke er på arbejde. Jeg “snakker” med jer, og jeg snakker af og til i telefon med søskende og mine børn, men i hverdagen er det begrænset, hvor meget jeg kommer af med omkring mit arbejde eller det, der optager mig (helt ærligt så er det nok også arbejdsrelateret)  Selvfølgelig snakker jeg med landmanden, men det er ofte om hundetræning, jagtoplevelser, landbrug eller motorcyketure. Sygepleje, strik, sang, blognyt, bøger og andre ting jeg nyder at snakke om, de emner bliver meget lidt berørt herhjemme, så jeg elsker at snakke med mine kolleger.

Nu skal det have en ende, ikke snakken, men min manglende koncentration. Det er ikke så sært, at jeg ikke kan finde ud af at slå masker op i rette antal eller tælle til et simpelt mønster. Målet i dag var at holde fokus, at holde mig væk fra afsnittet og holde mig på kontoret. Listen over gøremål var lang, men jeg nåede næsten i land, der kom dog også nye emner til undervejs. I morgen skal jeg være ansvarshavende sammen med, at jeg har specialedag og har undervisning, og så ved jeg af erfaring, at der kommer mange afbrydelser. Men i dag lykkedes det, og jeg klarede også at holde samtaler i gang uden at hoppe til andre emner undervejs.

Mon “dekoratøren” mistede koncentrationen undervejs, der mangler jo et hul ;-)

Nogen gange skal man holde sig for sig selv og koncentrere sig om sine opgaver.