PÅ TUR IGEN

I dag tog vi bilen til Odense for at deltage i vores kartoffelgrossists runde fødselsdag, det blev en hyggelig dag. Bilturen ned forbi Ejer Baunehøj, som er forbundet med feriestart for mig, fik mig til at tænke på turen til Dolomitterne i 2011. Den tur er aldrig blevet fortalt færdig her på bloggen. Du kan læse om turen her, og dette indlæg handler den første hjemrejsedag. Vi havde boet på et herligt hotel oppe på en bjergtop, og med sådan en lokalitet følger også skønne hårnålesving på vej ned til dalen, hvor Bozen eller Bolzano ligger.

Alle bjergskråninger havde vinmarker så langt øjet rakte, og selvfølgelig havde Jesus også sin plads i et lille vejalter.

Turen gik op mod Østrig gennem Brennerpasset, den vej, vi tog, synede passet ikke af så meget. Til gengæld var passet forinden langt smukkere at se på.

Ankommet til Østrig fandt vi en lille pizzarestaurant nær Insbruck, og her fejrede vi vores bryllupsdag (og den gang havde jeg fortalt landmanden det)

Havde vi valgt motorvejen var vi kommet til at køre højt oppe, nu nød vi i stedet for synet af menneskers indsats for at komme hurtigt frem i verden.

Før vi kørte ind i Tyskland, holdt vi pause ved den smukke Achensee.

Overnatningen var bestemt til at skulle være ved den tyske sø, Tegernsee. Vi havde lidt problemer med at finde overnatning, og da vi endelig fandt et hotel, var værten ikke hjemme, men i telefonen bad han os lede efter en nøgle i garagen. Nøglen skulle ligge i en barnevogn, der var den så ikke, fruen havde snuppet den, men heldigvis lukkede en af de andre gæster os ind, og så tog vi selv nøglerne til værelserne. Da værten kom hjem, måtte hans søn prøve den store maskine. Selv om man bruger sut, kan man godt drømme om motorcykler. Vi nåede også en frisk fadøl i haven, før vi begav os ud for at finde et sted at spise aftensmad. Menuen blev nydt med udsigt til den smukke sø, dagen var over, og næste dag skulle byde på besøg i BMW museet i München.