MORGENSTUND PÅ NØRREBRO

To morgener er jeg vågnet op med solen skinnende ind af vinduet. I går havde jeg planlagt at løbe en tur på Assistenskirkegården, men da jeg mærkede efter , så var det ikke det, jeg skulle. I stedet for lagde jeg mig i datterens sofa og læste en god bog færdig. Johanne havde anbefalet den, to af mine kolleger havde også sagt, at den skulle jeg læse, og til sidst lagde de bogen i min bakke. Bogen mindede mig om filmen De urørlige og alligevel ikke. Omdrejningspunkt i både film og bog er en mand, der er tetraplegiker og en ny medhjælper og deres indbyrdes relation. For medhjælperne i både film og bog åbner en helt ny verden for dem, og de forandrer sig undervejs i forløbet. Jeg læste bogen med både smil på læben og tårer i øjnene, jeg kan varmt anbefale Mig før Dig af Jojo Moyes.

I dag kom jeg så ud og løbe, jeg var ikke den eneste, og flere stødte jeg på flere gange. Assistenskirkegården er trods alt ikke så lang i omkreds, at man kan nøjes med en tur. Alle så dybt koncentreret ud i deres løb, så jeg besluttede mig for at få øjenkontakt og så smile og sige god morgen, også til småbarnsfamilien, der gik morgentur. Det virkede, jeg fik mange smil tilbage. Må din søndag give anledning til smil.