Fridagen skulle udnyttes, inden de tre aftenvagter i weekenden. Men der kom lige en landmand ind over med andre planer. Så fra at have sat mine søskende fra København stævne hos vores far, endte jeg med at smutte ned til min far i formiddags, sætte en køleboks med frokost til mine søskende, slæbe alle de ting, jeg havde stående og som min søster skulle have fra min fars hus, op i min fars lejlighed. Min far fik igen i søndags et tilfælde, hvor han blev dårlig og ukontaktbar, og da han samtidig generelt er blevet dårligere, havde mine to søskende i København brug for at se deres far nu. Det var min hverdagsuge, så jeg havde planlagt at komme til min far i dag og være med til rejsegilde på den nye tilbygning. jeg havde også brug for at se min far, så vi øjnede chancen for et minisøskendetræf, sådan gik det så ikke. Jeg kørte en halv time, før de kom, og da jeg kom hjem, afløste jeg landmanden ved indlagringstransportøren. Efter to timer med at tage jord fra kartofler, blev jeg afløst igen, nu er der smurt eftermiddagsmadpakker til hele holdet (5 mand) og oksetværreb er sat i ovnen, og vanen tro, så er jeg gået amok med eftermiddagsmaden til mig selv. Det sker altid, når jeg er træt.
Men min far var rigtig i hopla i dag, vi var ude og se på nybyggeriet og det lille lam, vi snakkede med hønsene, vi smilte til alle, vi kom forbi, og min far fik smil tilbage fra både beboere og personale. Vi sang sammen, mens jeg spillede på klaver, min far kan desværre ikke finde ud af at spille på mundharmonika mere, men synge det kan han. Og så vil jeg reklamere lidt: skulle du have en pårørende, der er dement, så skulle du overveje Sct. Kjeldsgården, den nye tilbygning med plads til 14 nye beboere står færdig til marts, og der er plads.
Med aftensmaden i ovnen, og den tager to timer, og med en friformiddag i morgen til at ordne vasketøj i, så vil jeg finde strikketøjet frem, jeg er startet på Parrot, men da jeg piller lige så meget op, som jeg strikker, så syner det af ingenting endnu.
Håber din torsdag har været fyldt med gode oplevelser, som min har. Her får du et billede af hvordan mosen så ud i går morges, da jeg kørte på arbejde.
Lyder som en god og travl fridag, med mange jern i ilden. :-)
SvarSletLige nøjagtig Inge :-)
SletDu overkommer det utroligste, Lene. Husk en pause og snup den gerne ved mit bord ved lejlighed :-)
SvarSletLiselotte, tak og jeg vil hjertens gerne holde pause hos dig :-)
SletDet lyder som en meget travl, men også meget dejlig fridag, Lene :-)
SvarSletJeg strikker også Parrot, hvis det kan trøste piller jeg også op, jeg er lidt en klovn til at strikke i øjeblikket, sikkert på grund af nattevagter og fokus på mine lektier :-)
Henriette, travl og dejlig passer fint på dagen i dag :-) Du har da vist også rigeligt at se til med arbejde og studier, hatten af for dig at du får strikket også :-)
SletJaja, planer er til for at ændres, men sommetider er det alligevel en smule ærgerligt, når man ikke helt får lov at bestemme selv.
SvarSletMåtte lige google papegøjen ... er det kanten, der er så svær? Det ser da ellers rimelig enkelt ud ... og undskyld, at jeg lyder så højrøvet - jeg har jo ikke prøvet at strikke det sjal ;-)
Ellen, især når det pludselig bliver ændret, men sådan er landmandslivet også :-) Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at tælle, så jeg kan ikke få tingene til at gå op, nu har jeg trevlet det hele op og startet forfra med at slå de mange masker op :-)
SletDejligt at høre om det fine sted, din far er! Strik der skal tælles til - det er heller ikke lige mig - jeg har en sok liggende i rygsækken, når jeg er på farten, så er der altid lidt til hænderne, når hovedet har brug for pause:-)
SvarSletCharlotte, det er så skønt et sted. Egentlig er det kun maskerne jeg skal tælle, men jeg får slået for lidt eller for meget op hver gang, og 762 masker er altså mange, men jeg er åbenbart ikke nok tilstede :-)
SletHvor har du travlt, og hvor når du meget ;-)
SvarSletDet lyder som et dejligt sted, det plejehjem din far bor på.
Tak Betty, og din og andres anerkendende kommentarer vil jeg forsøge at bruge til at overdøve min evindelige irriterende nedgørende indre stemme, som ikke synes jeg gør nok og gør det godt nok :-)
SletHvor er det dejligt, at du kun har godt at fortælle om din fars plejehjem :-) Det er noteret 'til hvis'. Åh ja, det landmandsliv kan sommetider være lidt - ahem - udfordrende sådan rent planlægningsmæssigt.
SvarSletFruen i midten, lad blot rygtet spredes, det er nemlig et godt sted :-) Landmandsliv er udfordrende ind imellem, men efter 30 år har jeg lært at trække på skulderne og ændre planer :-)
SletDit billede af mosen er da helt uforglemmeligt.
SvarSletSikke meget du kan nå på en fridag. Det er dejligt at høre/læse, at din far er et godt sted.
Tak Hanne, jeg var simpelthen nødt til at stoppe for at fotografere, selv om jeg var sent på den :-) Og vi er rigtig glade for plejehjemmet.
SletÆrgerligt med de ændrede planer, men du fik jo heldigvis noget godt ud af det alligevel.
SvarSletJeg synes godt, jeg kan genkende det der med, at der ryger ekstra lækkerier ned, når man har travlt. Og så er det jo ikke så godt, at man tit har travlt ;)
Sikke et smukt billede af mosen.
Tak Eva, vi er slemme til at skulle have lidt lækkert, når travlheden banker på gården om efteråret :-)
SletSkønt billede af mosen, godt at din far fik det lidt bedre igen og at der var plads til smil og sang. ;-D
SvarSletTak Annemarie, ja det var dejligt at han var i hopla, også da mine søskende kom :-)
SletDu lever et travlt liv med mange gøremål i både arbejde og fritid, men du gør det med en opmærksomhed og omhu , der er inspirerende .
SvarSletTusind tak Miri for dine dejlige ord. Omhu og opmærksomhed er ord, jeg gerne vil stræbe efter :-)
SletDet er helt utroligt, hvad man kan nå på en enkelt fridag. Det glæder mig, at din far igen kan nyde sangen og de gode dage.
SvarSletSusanne, man kan nå meget, også mere end man af og til selv tror :-)
SletDejlig fridag - med masser af arbejde :-)
SvarSletJeg er også begyndt at strikke, en Raglan Sweater til Peter (4år), en lækker uld (øko - shh, sig det ikke den konventionelle landmand - men garnet var så lækkert :-))Men hold nu op jeg bikser med den trøje, jeg vil simpelthen bare lære at strikke sådanne trøjer mm., for os unge kvinder bliver da nødt til at føre arven videre fra vores mødre, mormødre osv. Ellers er der j pludselig ingen der kan strikke, og hvad gør jeg så.
Det gode ved mit strikkeprojekt er jeg lige nu køre et projekt i et daghjem for demente, og i daghjemmet er ansat en super dygtig hjælper, som både er god til demente og til at strikke!
God fornøjelse med dit strikketøj, når tiden er til det :-)
Kram fra Betina.