søndag, september 01, 2013

FORBLÆST OG UDEN ET ENESTE BILLEDE SOM DOKUMENTATION

Jamen det er altså rigtig, motorcyklen fik lov til at komme op ud af garagen, der har den stået godt siden vores ferietur på 4900 km til Pyrenæerne og mange andre steder i Frankrig, rejseberetningerne kan ses her. Filmdokumentation kommer, når landmanden får redigeret de mange timers optagelser af bjergkørsel.

I dag var der kaffemøde i den landsdækkende motorcykelklub. Vi var nu ikke mange, der trodsede vind og regn, men alle de andre gik til gengæld glip af lækre boller og skøn kage. Værterne i Holstebro fik gæster fra både Langeland og Vendsyssel, og resten havde så ikke så langt hjem. Nu er vi hjemme igen, endnu har vi ikke tændt for stokerfyret, så sådan en regnvåd og lidt råkold søndag må der ild i brændeovnen.

Mens jeg sad på motorcyklen og hyggede mig på bagsædet, tænkte jeg igen på alle de glæder, jeg har fået ved at begynde at blogge. I går genopfriskede vi vores første tid med blogland og hvordan andre syntes, vi ikke var rigtig kloge sådan at sidde og snage i andre menneskers liv. I går huskede jeg det, i dag havde jeg nær glemt det, for det er jo i dag syv år siden, at jeg startede min blog. Liselottes blog var den første blog jeg læste, og stor var min forundring OG glæde, da jeg opdagede at ved at klikke på nogle af kommentarerne. så åbnede der sig nye blogge, en helt ny verden stod åben og klar til at opdage. Der gik et halvt år, før jeg tog en beslutning om, at den verden ville jeg være en aktiv del af, ikke blot som læser, men også som leverandør. Og det har jeg ikke fortrudt. Nu vil jeg synke ned i sofaen og nyde at der ikke er nogen diplomopgave, der venter, ikke en tidlig morgenstart på arbejde, men derimod en uges ferie med lutter gode planer sammen med skønne mennesker. God søndag aften til dig.

P1060999

16 kommentarer:

  1. Nu er der jo ikke krav om billeddokumentation af sådan _absolut_ alt (det meste, det ved jeg). Sådan at sidde og fotografere i blæsevejr på en motorcykel lyder lidt halvfarligt i mine ører, så det var sikkert godt nok, at du lod være.

    Ja, blogverdenen er spændende, også fordi den er så varieret. Der er noget for enhver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, faktisk var det regnvejret, der afholdt mig fra fotografering, for ellers er det ikke farligt, og jeg hygger mig med det :-)

      Slet
  2. Blev det virkelig opfattet sådan? At det var at snage i andres liv? Man kunne jo bare lade være med at blogge, hvis man ikke ville have, at andre skulle vide noget om en? Underlig holdning, altså ...
    Jeg synes stadig, at blogland er fantastisk inspirerende og givende.
    Satser i øvrigt på, at vejrudsigterne for næste uge holder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, folk syntes det var underligt (læs jeg var underlig) at jeg læste om andre menneskers liv, men som Anne sagde i lørdags, det er jo ikke anderledes end at læse ugeblade ;-)

      Slet
  3. Det var heller ikke lige fotovejr i går, men flot at I kørte alligevel. Og tillykke med "fødselsdagen". God ferie til dig. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, ja det var en kold og til tider våd omgang i går :-)

      Slet
  4. Tillykke med blog-fødselsdagen :-) Heldigvis bestemmer man jo - i modsætning til hvad ugebladene bringer - selv, hvad man vil lægge på sin blog. Rigtig god ferie, forhåbentlig kan du og Landmanden komme ud og lufte motorcyklen i godt vejr :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten, vi bestemmer selv hvad vi skriver og hvad vi læser :-). Og ferien er kun for mig, landmanden har travlt med kartoflerne, men så kan jeg jo sørge godt for ham :-)

      Slet
  5. Kære Lene

    Tak for dit kærlige og søde spark, der fik mig til at finde pc'en frem og komme i gang her i blogland igen..

    Tillykke med blogfødselsdagen den anden dag, god ide at invitere blogveninder til fejring.. :-)

    Kh Inge

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Inge, selv om jeg vidste du havde det godt så savnede jeg dig :-)

      Slet
  6. Tillykke med blogfødselsdagen - Lene og så har du jo været i min "baghave" - jeg bor ikke så langt fra Holstebro KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, vi har det med at opholde os i hinandens baghaver :-)

      Slet
  7. Tillykke med Blogdagen. Jeg er da glad for, at du kom startede dengang :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, jeg er også glad for at være startet og dermed fik muligheden for at møde jer andre :-)

      Slet
  8. Først og fremmest tillykke med blogfødselsdagen forleden. Det er dejligt at fejre sin blog. Du har været i gang længere end jeg, jeg har kun været med i fem år

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, og pøj pøj med hjemrejsen :-)

      Slet