Luften er frisk og kold udenfor, tankerne er mange indenfor. Opgaver, ideer, projekter, kært barn har mange navne, og min hjerne fyldes af dem hver morgen. Jeg har fri i dag fra sygeplejen, om lidt sætter jeg mig på kontoret og går i gang, men lige nu nyder jeg tiden mellem søvn og arbejde. Jeg strikker lidt, læser lidt blogs og drikker te.
Kong Mor skriver om tiden efter børn, hvordan forbereder man sig til det? Når man som jeg har to børn, som er født med 16 måneders mellemrum, så er alt nærmest overstået på en gang, sidste børnehavedag, første skoledag, sidste folkeskolebarn, sidste gymnasiebarn, og begge to flyttede hjemmefra på en gang. Faktisk har de været flyttet hjemmefra i over fem år, og alligevel er det egentlig først nu, at jeg måske reagerer. Det er først nu, at jeg stiller mig selv alle de spørgsmål, som jeg egentlig synes hører de unges liv til. Hvem er jeg egentlig, hvad kan jeg egentlig, hvad har jeg lyst til at fylde resten af mit liv med? Måske handler det også om, at i de samme fem år er min mor død, min fars Alzheimers sygdom forværret, og vi har flyttet ham på plejehjem. I de samme fem år har jeg arbejdsmæssig søgt efter mit ståsted. Jeg har taget en SD (sundhedsfaglig diplomeksamen) og skal nu fungere i klinisk praksis som specialistsygeplejerske. Og det sidste får mig til tider til at føle mig som Kejseren i Kejserens Nye Klæder (han har jo ingenting på).
De fem år er strøget af sted, nu er der ro på alle fronter, og måske derfor kommer tankerne nu. Jeg lader dem komme. Jeg drikker en kop te mere og gør klar til dagens arbejde. Hvad fylder dine tanker en smuk septembermandag morgen? God mandag til dig.
Hvor kan jeg nikke genkendende til dine tanker (vi har jo også børn i samme aldersklasse). Ens rolle har jo i vældig mange år været MOR med madpakkesmøring, opdragelse, tøjvask, osv. Nu er man ... sig selv? Og hvem er så lige det? Især i morgenrutinerne synes jeg, det kan mærkes, men nu har husbonden og jeg fået en ny fin rutine, og vi nyder også, at aftensmaden kan spises, når vi to har tid og lyst - der er ikke 4 personer, der skal passes ind efter.
SvarSletOver for tøserne har jeg haft lidt svært ved at forlade min børnemorsrolle og gå over i den voksne mor, der mest lægger øre og skulder til, og som ikke pussenusser så meget.
Og jeg synes stadig, jeg arbejder med at finde en passende måde at takle det på.
Conny, jeg kan nikke genkendende til børnemorsrollen, jeg har så vært ved at lade den falde. Jeg skal konstant minde mig selv om, at jeg var flyttet sammen med min mand, jeg var på nippet til at blive gift og få børn, da jeg var på mine børns alder. Jeg skal tænke på mine unge kolleger, som er på alder eller yngre end mine børn. Og stadig ryger jeg i fælden ;-)Især hos min søn, for han lader mig gøre det, hvorimod min datter selv vil og ikke ønsker den rollefordeling :-)
SletDer er gang i børnetankerne i blogland i dag :-)
SvarSletSelvfølgelig var det underligt, da C flyttede hjemmefra - især fordi hun kun boede i Kbh. nogle få måneder, inden hun flyttede til England, men når man ikke kan ændre på situationen, kan man lige så godt få det bedste ud af den, og John og jeg lærte hurtigt at sætte pris på tosomheden og det ikke at være bundet mere.
Det sværeste var nok at gennemskue hvornår man skal være MOR (for det skal man stadig engang imellem) og hvornår man bare skal være voksen med sit barn - dette sidste heldigvis langt det meste af tiden :-)
Ellen, ja det er åbenbart dagen ;-) På sin vis er der ting, jeg er kommet nemt om ved, i det mine børn ret hurtigt flyttede til København, så jeg har dem jo ikke til at komme med vasketøj og besøg ved aftensmadstid osv :-)Så jeg sætter også pris på ikke at være bundet, men jeg synes jeg har haft en tendes til at fylde arbejde på i stedet for fritid, måske fordi jeg er gift med en mand, der arbejder meget og resten af tiden har mandeinteresser, godt vi har motorcyklen sammen :-)
SletTak - og lige over. Her skal ordnes en masse på en dag mellem andre ting. Skatten i Sverige er stadig ikke på plads fx.
SvarSletSelv tak Charlotte og pøj pøj med alt dit arbejde :-)
SletJeg har ikke selv børn, men alligevel er det spændende og givende at læse jeres indlæg og tanker i forbindelse med, at børnene flytter hjemmefra. Det må være en lidt svær omstillingsproces at skulle igennem. Hvis jeg havde børn, tror jeg, at jeg ville være en hønemor, og det er overhovedet ikke sundt hverken for mig eller børnene. I mit CV har der i årevis stået at jeg er single og uden børn - nu er jeg blevet så gammel, at jeg burde skrive, at jeg er single og ikke har børnebørn - årene er bare gået så stærkt.
SvarSletHanne, årene går i den grad stærkt. Jeg er også i børnebørns alderen, men mine børn er sent ude som jeg, så jeg tænker at de kommer, når tid er :-) Hønemødre er ikke af det sundeste, men dog bedre end ravnemødre :-)
SletDet er en proces som kommer langsomt - ligesom så mange andre skift skal man vænne sig til det. Men man skal turde se det i øjnene, ellers tror jeg man kan falde i et hul hvis man føler der ikke er brug for en mere.
SvarSletJeg ved i hvert fald at det fylder meget for mig lige for tiden. :)
Stine, jeg tror også at man skal turde se det i øjnene. For mit vedkommende følte jeg en lettelse, da vores børn rejste. Det passede perfekt sammen med at jeg kropsligt og mentalt var et sted, hvor jeg trængte til blot at være os to. Men efterfølgende er der så kommet tankaer, som ovenstående. For dit vedkommende bliver det en langstrakt proces, om det gør det lettere ved jeg faktisk ikke :-)
Slet