mandag, september 23, 2013

SKULLE MAN ÅBNE EN FLASKE CHAMPAGNE?

Det kunne være fristende, men da alle inklusiv mig selv skal køre bil, traktor, truck og andet motoriseret køretøj i eftermiddag, så må jeg hellere nøjes med den vanlige sodavand sammen med bolle og småkage til eftermiddagspausen. Det nye kølehus bliver nu indviet, det er designet til også at rumme indlagringsgrej, så vi er fri for planlægningsproblemer, når der holder lastbiler og skal læsses fra samme portåbning som kartoffelindlagringen. Jeg glæder mig til at høre, om alt er gået gnidningsløst, når aftenmaden spises.

P1070168

Solen skinner det bedste, den har lært, solsikken bøjer hovedet, den er måske ved at være træt. Fuglene har sået den og jeg har nydt det smukke gule hoved hver dag, når jeg kører ind på gårdspladsen eller kigger ud af terrassedøren.

P1070165P1070166

Edderkoppen og jeg har været flittige. Nu er kontor og bryggers rengjort, vasketøjet mangler kun at blive tørt, og jeg går videre i oprydnings – og rengøringsprocessen, for i morgen får jeg besøg af min gamle studiegruppe, jeg glæder mig helt vildt.

P1070164

Strikketøjet bliver luftet i hver pause, jeg er på en mønsterpind, så det går langsomt, men koncentreret fremad. Jeg er spændt på den dag, jeg er færdig, det er svært at se, om farvernes orden er den rette, men det bliver der ikke lavet om på med 762 masker på pinden! Edderkoppens spind får lov at blive, vi bruger alligevel ikke havemøblerne, og som du kan se, er vi heller ikke nået til at male dem. Skidt pyt, jeg går videre i mine planer for dagen, og de indebærer ikke havearbejde. Men måske en enkel kop te på terrassetrappen, når arbejdsdagen er forbi.

10 kommentarer:

  1. Hvis alle skal kunne styre et rat må I hellere nøjes med at skåle i sodavand og kaffe.. Det er da også dejligt. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, vi nyder at solen skinner, at det kører godt i det nye hus og så slukker sodavand også bedre tørsten ;-)

      Slet
    2. Tillykke med det nye kølehus, det lyder sørme til at være tiltrængt, så I kan få styr på alle de logistiske problemer. Skål i sodavand!

      Slet
    3. Skål i sodavand Hanne :-) Jeg tror det bliver rigtig godt.

      Slet
  2. Det er nok en god idé at skåle i sodavand når alle skal føre et motorkøretøj. Og det har været et fantastisk vejr i dag. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, helt fantastisk vejr :-)

      Slet
  3. Champagnen må I vist vente lidt med... men det lyder som noget der er værd at fejre så det må I da ikke glemme bare fordi I skulle køre ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, vi må fejre det den dag vi er færdig med kartoflerne :-)

      Slet
  4. Tillykke med det nye "hus". Det skal nok gøre lykke hen ad vejen.
    Dine billeder er bare typiske septemberbilleder fra i år. Det har da været en af de bedre af slagsen, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, ja september kan vi ikke klage over :-)

      Slet