Jeg har valgt stillekupe i toget. Jeg har valgt 1. klasse, så jeg nyder te, vand, chokolade og en lille tærte. Ind kommer to unge kvinder, sproget lyder som østeuropæisk, men vi kommunikerer på engelsk. De er stille, men taler sammen hviskende. Først bliver jeg lidt irriteret, men må så erkende, at de forstyrrer mig ikke. Og jeg tænker på Julia Lahmes klumme om den ældre kvinde, der overfuser hende, da hun uforvarende er kommet til at sætte sig i en stillekupe og taler i sin mobil, da den ringer. Og kvinden vil slet ikke høre på JL, men er meget højrøstet i sin stædige insisteren på, at JL har opført sig meget forkert. Så jeg siger ikke noget, sådan vil jeg nemlig ikke være.
På et tidspunt, hvor der kun er os tre i kupeen, hjælper jeg dem med at oversætte teposernes indhold. Sådan vil jeg gerne være. I Fredericia blev vi sammenkoblet med andre tog med det resultat, at vores kupe er blevet en gennemgangszone, hvor den før var sidste del af toget. Vores kufferter står i vejen for gennemgang, min er kæmpestor (har masser af ting fra morfars hus med til de unge mennesker) men de to unge kvinders kufferter er små, så jeg tilbyder at hjælpe dem med at lægge dem op i bagagehylden. Sådan vil jeg også gerne være.
Inden jeg kommer fri af min egen kuffert, er en ung mand på vej forbi, og han bliver fluks hyret af den smukke unge kvinde til at lægge kufferterne op. Se sådan ville jeg aldrig gøre, jeg er jo opdraget til, at kvinder kan selv, også selv om det er tunge ting ;-)
Nå, nu har jeg snakket så meget med de unge kvinder, at de vist har glemt, at det er en stillekupe, de er i. Skidt pyt, jeg er snart fremme.
Det er nemlig rigtig vigtigt, når man bliver irriteret, at mærke efter, hvor irritationen kommer fra. Hvis det bare er et tomt, nedarvet mønster, der er trådt i kraft, kan man da heldigvis bede det pakke sig, når man har fundet frem til, hvordan man vil være! :-)
SvarSletLige nøjagtig Henny :-)
SletDet lyder til at du har haft en god tur herover Lene.. :-) jeg kan slet ikke se dig, som en sur kone der skælder ud.. Så det glæder mig du heller ikke vil være det.. :-)
SvarSletInge, jeg kan godt blive en sur kone, men ikke for det her hvisken :-)
SletLene - verden ville være et bedre sted hvis flere ville være som dig - håber du får en dejlig tur i Staden KH Anette
SvarSletTusind tak Anette, nu skal du huske på, at jeg jo ikke skriver om alt her på bloggen ;-)
SletDen første kvinde kan jeg sagtens forstå, du ikke vil være, hun er da skrækkelig, men hende, der kan klare sig selv ... hmmm. Jeg kan selvfølgelig klare mig selv, men har altid elsket at få holdt døre, at få løftet ting, at blive taget 'dame'hensyn til ... jeg har så heller aldrig påstået at have rødstrømpetilbøjeligheder ;-)
SvarSletEllen, jeg har da heller ikke noget imod hjælp og kunne godt have brugt det, da jeg forsøgte at få min egen kuffert op, men den mand, der sad i kupeen da, rørte ikke en finger ;-)
SletDu er meget tålmodig Lene. Selv har jeg det sådan, at der skal være stille i en stillekupe og det især da også på første klasse. Man har jo betalt en formue for det, og så skal servicen også bare være som forventet.
SvarSletHanne, jeg måtte erkende, at de ikke forstyrrede mig, og det måtte blive de to andre i kupeen, der måtte sige noget, hvis de blev forstyrret. For selvfølgelig skal der være stille i en stillekupe :-)
SletSådan vil du ikke gerne være - sådan ER du Lene :)
SvarSletTak Helle :-)
SletUh, jeg kommer til at tænke på en gang, hvor min veninde og jeg var kommet til at bestille billetter i en stillekupe (vi kendte ikke begrebet). Dét var en lang tur....
SvarSletHa Eva, jeg skal absolut ikke have stillekupe, hvis jeg skulle rejse med nogen jeg kender :-)
Slet