Åh nej, nu tror du måske, at Lene er gået amok og har fået ryddet op i skabe og skuffer, så tingene fra min fars hus ikke skal stå på gulvene i de to værelser? Du kan godt glemme det, det rækker energien ikke til. I stedet for lavede jeg et eksperiment. Catarina har en meget nem kage, som jeg har bagt for flere år siden. I mit køleskab stod en halv liter appelsinjuice og en halv liter mælk, begge nærmede sig faretruende smid-ud-datoen. Jeg drikker ikke mælk (det gør landmanden heller ikke*), og juice køber jeg kun, når jeg skal have gæster, og de tømte ikke juiceflasken. I skabet lå to halvtomme poser med gløggmix (du ved rosiner og snittede mandler). Alt sammen røg i kagen sammen med mel, sukker, natron og olie ( nå ja jeg havde kun en halv deciliter, så jeg supplerede med becels flydende smørelse). Landmanden har godkendt den som madpakkeguf, kagen er svampet, så den kan vist godt holde sig et par dage. Folkene er dog sendt hjem, der har regnet for meget i nat og i dag til, at de ville tage kartofler op. Landmanden er lige kommet ind med blommer, som jeg ikke kunne se, da jeg plukkede blommer i mørkningen forleden dag. De ryger i fryseren til en omgang blommechutney senere på året. Aftensmaden bliver også rester, biksemad af kartofler, løg og oksetværreb. Og en ordentlig skudefuld salat dertil, så fruen har noget til frokosten i morgen. Dagen er gået med lidt af hvert, jeg endte også med at arbejde videre med instrukser til arbejdet. Nu vil jeg nyde solskinnet udenfor, mens jeg får vasket op, lavet aftensmad og forhåbentlig får mig selv smidt ud i bilen, så jeg kan komme til cirkeltræning. Bagefter har jeg det nemlig så godt, og i morgen er der endnu en fridag, så jeg kan komme ordentlig ind i dagrytmen efter aftenvagterne. Livet er slet ikke så ringe endda på sådan en mandag.
* Da landmanden var en lille dreng, var hans storebror på ferie hos en familie, hvor de dryssede kakaopulver (du ved det der med en masser sukker i) på havregryn og så mælk over. Det tog resten af den store børnefamilie til sig, og den dag i dag elsker landmanden det som morgenmad. Da han en gang skulle skære ned på kalorierne og nægtede at drikke skummetmælk, ja så valgte han kakaoskummetmælk som den mælketype, han drikker og også hælder over sin havregryn. Derfor bliver mælk altid for gammelt her, for jeg kan ikke fordrage mælk, jeg drak det kun som barn, hvis jeg fik det der kakaopulver (med masser af sukker i) i. Vores børn kan derimod godt drikke mælk, og unge kvinder (og gamle) drikker jo nærmest ikke sort kaffe, så der skal jeg huske at købe mælk. Landmænd og landbrugskonsulenter derimod drikker kun sort kaffe. Og gæt hvem jeg har flest besøg af i hverdagen? Så derfor bliver mælk ofte for gammel her.
Jeg drikker heller ikke mælk! Diverse diætister vil ellers gerne have mig til det, men jeg fastholder at mælk er til kalve og spædbørn. Dog vil jeg gerne have lidt mælk i min kaffe.
SvarSletHenny, til gengæld elsker jeg oste og surmælksprodukter :-) Håber du kan finde alternativer for mælkens gode egenskaber. Nu drikker jeg te og det er ikke på den engelske måde med mælk i.
Slethehe, jeg drikker heller ikke mælk, hælder det kun i kaffen og når jeg laver sovs. ;-D
SvarSletAnnemarie, til sovs er mælk godt og på havregryn og ... :-)
SletJeg drikker heller ikke mælk bare sådan uden videre, med jeg synes, at det hører til i kaffen herhjemme. Når jeg er på arbejde, kan jeg dog godt undvære mælken i kaffen. Til gengæld elsker jeg oste og surmælksprodukter, jo flere, jo bedre også selv om det er meget inkonsekvent.
SvarSletHanne, nu driker jeg jo ikke kaffe, så derfor ingen mælk ad den vej, Lige som dig er jeg vild med oste og surmælksprodukter. Men min væske får jeg med vand og te :-)
SletNej, det er heller ikke fra mælk, jeg får mit kalk. Derhjemme fik jeg kærnemælk med sukker i! Den ville vist ikke gå i dag.
SvarSletGod ide med at putte det overskydende gløggmix i en kage. Det skulle jeg have tænkt på forleden dag, da det bare røg ud i skraldespanden.
Conny, jeg fik også kærnemælk med sukker :-) det smagte lidt som koldskål, så det kunne jeg drikke.Og så elskede jeg milkshake :-)
SletJeg gør lige som sig, Lene - jeg bruger ikke mælk som drikkevarer, men gerne i madlavning. Og så holder jeg mig til oste og surmælksprodukter, for der er nemlig egenskaber i disse, som jeg nødig vil undvære :-)
SvarSletHenriette, jeg kan heller ikke undvære ost og surmælksprodukter. Mælk bliver brugt i madlavningen, men åbenbart ike så tit, at jeg får brugt en liter, inden den er dårlig. Og vi spiser ikke så mange boller mere, der blev det ofte brugt før.
SletDen kage skal jeg lige ha´ prøvet.....
SvarSletMælk...uha, jeg er ikke vild med det, jo skummet mælk, men køber det aldrig. Landmanden er for mange år siden vænnet fra sødmælken og bruger idag mini mælk på havregrynene (og kan godt li´ det) I mine unge dage arbejdede jeg som laborant hvor vi tog masser af mælke prøver....og der fik jeg nok af mælk :O)
Min kaffe, der skal gerne en slat mælk i. Og i en snæver vending er det altså ganske udmærket med pulver fløde....det er med i marken , til hunde træning og hvor vi ellers mangler mælk til kaffen.
Tror lige det er tid til en kop kaffe med mælk inden den står på oprydning.
Hilsen joan M.
Joan, her drikker vi jo te til daglig, så jeg synes at gæster skal have rigtig mælk, men jeg har da overvejet at købe pulverfløde, så jeg har noget :-) God kaffenydning før oprydning.
Slet