Ni kilometer hjemmefra begyndte det at regne kraftigt. Der var lysning over mosen, så jeg håbede, at den slap. Kartofler kan ikke tages op i regnvejr, de skal være tørre, når de lægges på lager.
Tre kilometer i fugleflugtlinje fra gården skulle vinduesviskeren på overarbejde, men stadig, som du kan se på ovenstående billede, var der lyst over gården.
Da jeg drejede fra hovedvejen med godt 1 kilometer hjem, var der tørvejr og vejene så helt tørre ud. Det varede så lige, til jeg drejede ind på gårdspladsen, hvorefter det regnvejr, jeg havde kørt fra, indhentede mig. Kartoffeloptagningen var dog stoppet af anden årsag. En maskine var gået i stykker, så nu er montør hidkaldt. Regnen stilnede af over aften, så jeg nåede 4 kilometer i luntetrav. Det hjalp på trætheden, nu er der ryddet op i hele huset, og jeg vil nyde en kop te inden sengetid.
Dejlige dramatiske billeder! Man sidder og forventer, at der sker et eller andet, men det gør der så ikke.
SvarSletSuper at du nåede de fire kilometer - så kan du også gå i seng med god samvittighed i aften.
Tak Hanne, samvittigheden var god, søvnen knap så god :-)
SletNår det nu skal drille, det der maskineri, så er det da yderst venligt at det sker i regnvejr..
SvarSletHåber I får tørvejr og en frisk maskine igen...
Tak Overleveren, i dag skulle de så sortere, men der loves tørvejr fra lørdag af, detkan vi lide :-)
SletFantastiske regn billeder !
SvarSletTak Miri :-)
SletJeg håber I har samme vejr i dag, som vi har her.. Flot blå himmel, hvis der var kartoffelmarker her i byen, kunne man sagtens arbejde lige nu.. :-)
SvarSletInge, jeg har ikke haft tid til at se på vejret, men det har vist været bygevejr, men landmændene arbejdede inde i dag, der skal jo også kartofler af sted :-)
Slet