DEJLIGT BESØG

Mens jeg gik og rettede an til formiddagskaffen, tænkte jeg på, at jeg slet ikke var nervøs. De første gange, jeg skulle møde bloggere, havde jeg altid kriller i maven. For ville de nu være, som jeg havde forestillet mig dem, eller ville jeg være, som de havde forestillet sig? Kunne vi snakke sammen osv. Efterhånden har jeg fundet ud af, at når jeg har fulgt en anden blogger gennem flere år, så har jeg faktisk en god fornemmelse af den person, og vi har også et udgangspunkt for samtalen, idet vi ved meget om hinandens liv.

I dag har jeg haft besøg af Ellen og John, og det har været så godt og så hyggeligt, og jeg har nydt hvert et minut. Sådan en kvinde, som er vokset op på en gård med kartoffelavl, måtte selvfølgelig have en rundvisning på gården. Landmanden kunne heldigvis være med noget af tiden, det er jo ham, der også er vokset op på en gård med kartoffelavl. Vores gård er en byggeplads lige nu, så det er med at se sig for, når man går rundt, men vi er så langt, at man godt kan se konturerne af en arbejdsplads, der gør det nemmere at være landmanden, og han skal jo holde mange år endnu, så det passer fint.

Og så var jeg så heldig, at jeg fik den smukkeste hjemmesyet taske af Ellen, den bliver indviet i morgen, når jeg tager på togtur til København. Og snakken behøvede jeg ikke at bekymre mig om, vi kom langt omkring. Vi har altid drømt om at se England på motorcykel, nu har vi også lovet Ellen, at vi sørger for, at den sydvestlige del kommer med, når der planlægges. Det er godt at have mennesker med lokalkendskab, som kan give gode råd. Til gengæld håber jeg, at Ellen og John finder den rette vej hjem til campingpladsen, så de ser et område, som vi synes er smukt.

Nu vil jeg gøre mig klar til næste punkt på dagsordenen, jeg skal til høstfest på plejehjemmet sammen med min søster og min far.