onsdag, september 04, 2013

BMW WELT

P1020054

P1020057

Faktisk var det forkert, når jeg i går omtalte BMW Welt i München som et museum. Det er snarere en udstilling med både det sidste nye indenfor teknologien og et eksperimentarium, derudover rummer det også et museum med de gamle modeller inden for motorcykler og biler. Da vi var der i 2011, havde de en udstilling med biler dekoreret af forskellige kunstnere gennem tiden. Udstillingen havde til huse i en bygning, hvor man går rundt og rundt i en spiral helt op til toppen. Selv for en som jeg, der ikke er interesseret i biler og motorcykler, undtagen som middel til transport og gode oplevelser, var der noget at se på.

P1020058 - KopiP1020060 - Kopi - KopiP1020063 - Kopi - KopiP1020064 - Kopi

P1020078 - KopiP1020066 - KopiP1020067 - KopiP1020069 - Kopi

P1020081P1020082

 

 

 

 

 

 

Udefra kunne man rigtig se, hvordan BMWs hovedsæde er bygget som dele fra motoren.

P1020084

Havde jeg et større hus, ville jeg elske at have disse lysende æg i min stue. Men med højden i min stue, ville jeg nok komme til at føle mig som en kylling, der venter på at blive udruget, hvis det æg stod der.

P1020091

Vi nåede også at se en kunstner ud i motorcykelkørsel. Se blot, hvordan han elegant tager trappen ned.

P1020100

Efter en dag med masser at se på brugte vi resten af dagen på at komme tæt på Kassel. Dvs. ren motorvejskørsel, og sådan blev også dagen efter, hvor vi kørte hjem til Vendsyssel. Efterhånden er vi blevet rigtig godt trætte af motorvejskørsel, og derfor startede motorcykelferien i år også med en togtur. Næste år tror jeg, at vi snupper toget begge veje, så vi slipper for tyske motorveje. Jeg har ikke noget mod motorveje i en bil, der kan vi skiftes til at køre, vi kan have te og madpakker med, vi kan høre musik og  jeg kan strikke. På en motorcykel skal man holde pauser mindst hver anden time, og der er kun en chauffør, og teen ville nok flyve væk sammen med ostemaden, hvis vi prøvede på det stunt. Musik kan vi godt høre, men der er megen larm i hjelmen,når vi kører stærkt, så det vælger vi ofte fra. Men BMW Welt kan jeg godt anbefale.

P1020100

8 kommentarer:

  1. En udstilling som kan fange både dem der naturligt har en interesse i den, og os der ikke nødvendigvis har, er en rigtig god udstilling.
    Jeg har hørt om BMW Welt, fra min ex-svoger, som tidligere stod for al import af BMW mc'er, og som i sin tid fik overbevist både politi og forsvar om at det var den eneste rigtige mc'er at anskaffe. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, din ex-svoger og Jørn er vist på linje med hvilke MC'er politiet og forsvaret skal køre med :-) Vi så en miniudstilling i 2006, hvor de var ved at bygge helt nye bygninger, det er blevet rigtig godt.

      Slet
  2. Hvad gør man ikke for de mandfolk? ;-)
    Godt der var noget for dig også - og jeg er enig: de æg er meget flotte!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, og det år var de to mænd til at hygge sig sammen om alle de tekniske detaljer, så jeg bød at der også var lidt for mig :-)

      Slet
  3. Dér er da endelig et museum/en udstilling, Gemalen og jeg kunne enes om at se :-) Flotte æg. Jeg har godt nok højt til loftet, men mon ikke de er rasende dyre?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, faktisk tror jeg slet ikke de var til salg ;-) men hvis de var. var de helt sikkert vildt dyre

      Slet
  4. Du har ret. De æg er helt fantastiske. Den udstilling ville jeg gerne se - også selv om det handler og hestekræfter og store køretøjer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, billedet kan slet ikke vise det smukke lys de udsendte :-)

      Slet