tirsdag, december 09, 2014

MORGENSTUNDENS TANKEMYLDER

Mens jeg gør mig klar til en tirsdag med skønne planer, kører den indre dialog med fiktiv partner. Nattens søvn er ikke værd at skrive om, og da jeg endelig igen faldt i søvn hen på morgenstunden, blev jeg vækket af en kollega, som var i svært bekneb for en dagvagt. Jeg måtte sige nej, ligesom jeg sagde nej til en dagvagt i går. Forhåbentlig ringer de ikke de næste to dage, der står jeg nemlig til ferie på vagtplanen, og normalt ringer vi ikke folk på de dage. At de er presset, kunne jeg høre tydeligt i svaret, jeg fik; nå men så må jeg vist selv fortsætte i en dobbeltvagt. Vores normale svar, når folk siger nej, er: det er helt ok, kan du have en god dag. Min indre dialog var et forsvar mod en anklage, som aldrig ville komme fra mine kolleger, men dialogen er med til at skærpe min opmærksomhed på*, at jeg som alle mine andre kolleger gør det godt, og at jeg alene ikke kan løse arbejdsdagens problemer, når der opstår sygdom. Mens jeg får smurt madder til landmanden, brygget hans te og samlet strikketøjet til aftenens strikkecafe, har jeg et øje til gårdspladsen udenfor. Landmanden har advaret mig, der er spejlende glat udenfor, så jeg er glad for, at min bil fik vinterpåklædning på i går af landmanden.

*Ellen, mon det hedder på her? Eller hvad mener du ;-)

P1010430

Lige om lidt triller jeg ud fra gårdspladsen og kommer først hjem i aften efter strikkecafe. Min søster sørger for æbleskiver, som vi skal nyde sammen med frk.R. Siden jeg skrev indlægget i linket, er min mor død, min far er kommet på plejehjem og er hårdt ramt af Alzheimers, men frk R. bor stadig i det lille hus på bakken. Hun er nu 93 år og savner, at vi ikke længere kommer til vores barndomsby. Så i dag glæder jeg mig til at være sammen med hende og min søster. Siden hen mødes vi med den tredje jyske søster til kaffe hos vores far, og forhåbentlig kommer vores mors veninde, som også var vore forældres kollega, med til kaffen. Det bliver godt at være sammen med nogen, som kendte vores forældre før os og som har kendt os i hele vores levetid.

Må du få en god decembertirsdag.

P1010426

18 kommentarer:

  1. Rigtig god fornøjelse med besøget hos frk. R :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten, vi havde en hyggelig formiddag og hun var så glad for at se mig :-)

      Slet
  2. Misforstår jeg dig: Er din mor netop død? I givet fald vil jeg kondolere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg har formuleret mig forkert så, for min mor døde for seks år siden. Indlægget i linket fra 2006, min mor døde i 2008.

      Slet
  3. Tak, og i lige måde. Jeg tror jeg endelig får mulighed for at hilse på dig i aften. Jeg har nemlig været heldig at få fingre i en strikke-café-billet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laura og det var hyggeligt at møde dig :-)

      Slet
  4. Åh, jeg forstår godt dit dilemma, men ingen har jo glæde af, at du møder ind uoplagt og presset og med dårlig samvittighed overfor dine aftaler i dag. Håber, du nyder dine fridage, som sikkert giver overskud til at tage din del af slæbet, når du igen står for tur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, og heldigvis fik jeg i dag viden om at en anden bed på krogen, så nattevagten slap for 16 timers vagt :-)

      Slet
  5. Det er da en stor gave at kende nogen, som har fulgt familien.

    Uh, det må kræve is i maven at sige nej til ekstra vagter, når man nu ved...., men det er både rimeligt og nødvendigt at gøre det ind imellem.

    God dag til dig, - fyldt med gode relationer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, jeg havde på forhånd besluttet at denne uges kombinerede ferie/fridage skulle betragtes som ferie og da er man ikke på arbejde :-)

      Slet
  6. Det er lige så godt som familie, at kende nogen der har kendt familien altid.
    Rigtig god dag til dig Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, det er nemlig dejligt og jeg blev lidt vemodig ved tanken om hvor heldig min mors venindes børnebørn er. De har stadig en frisk mormor, der kan følge med i sine børnebørns aktiviteter.

      Slet
  7. Hvor er jeg glad for, at du kan sige nej, Lene :-) Det er nødvendigt for din egen skyld, men bare ærgerligt, at der nok skal lig på bordet, inden I bliver opnormeret.
    Jada, 'på' er rigtigt her - der er ikke rigtig andre muligheder .-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, og nu snakker de om effektivisering som et led i besparelser, jeg fatter ikke en brik.
      Jeg syntes jo også at på passede her :-)

      Slet
  8. Som Ellen skriver...godt du sagde nej Lene :-) man skal hjælpe der hvor man kan, men ikke aflyse vigtige gøremål...sikke en dejlig dag du har haft...selskab med dine søstre...både dine biologiske og dine strikkesøster :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, det var så dejlig en dag :-)

      Slet
  9. Håper du hadde en aldeles deilig tirsdag, Lene. Uten dårlig samvittighet for din arbeidsplass.

    Fin feriedag der sør. Her har det blåst bikkjer og katter i natt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elsebeth, jeg havde en dejlig dag og her blæste det op til natten også :-) Og sikke et sjovt udtryk med bikkjer og katte, det kender jeg ikke fra dansk

      Slet