lørdag, oktober 05, 2013

ET INDLÆG BLIVER TIL OG HVAD SÅ?

Når jeg har skrevet et indlæg, læser jeg det igennem med forskellige briller på. Først læser jeg det med de sproglige og grammatiske briller på. Da jeg startede min blog, var et mål med den at blive bedre til at formulere mig på skrift. Så jeg prøver at huske min skolelærdom, så som at man starter ikke to sætninger efter hinanden med samme ord. Man bruger heller ikke det samme tillægsord flere gange efter hinanden. Ordene ”og” og ”så” skal luges væk, de må ikke fylde, som de gør i talesproget. Sproget.dk er min gode ven, her kan jeg finde synonymer eller se, om stavemåden er rigtig. Jeg kan sågar også finde artikler om brugen af ´”af” og ”ad”, og derfor ved jeg nu, at det hedder op ad bakken og ikke op af bakken.

Dernæst tager jeg mine filterbriller på. Et andet mål med bloggen var, at den skulle hjælpe mig med at holde fokus på det positive, ikke sådan at forstå at det triste eller det tunge i tilværelsen ikke har sin plads her, for det har det. Min mor er død, mens jeg har haft min blog. Min niece døde et år, før jeg startede denne blog, og de to kæres sygdomsforløb og dødsfald har haft stor betydning for den, jeg er. Ligeledes er min fars Alzheimers sygdom blevet forværret gennem de syv år, jeg har haft bloggen, og min fars sygdomsforløb har, som min far også har på mange andre måder, haft betydning for den, jeg er i dag. Og også for hvordan min blog er. Men jeg er et menneske, som det ene øjeblik kan komme hoppende hen ad livets landevej, midt på vejen, mens jeg kigger rundt og synes, at alt er fantastisk, jeg er et godt menneske, mennesker omkring mig er skønne, jeg er trallende, overenergisk og superglad. Det næste øjeblik kravler jeg helt ude ved grøftekanten, mens jeg knapt tør se op, for jeg er det usleste menneske, ingen kan lide mig, og jeg bliver så navlebeskuende, at jeg kan få kvalme af at tænke på det. Den del af mig ønsker jeg at lægge en dæmper på blandt andet ved at holde fokus på det skønne, det smukke og det positive i livet her på bloggen. Derfor er der utallige indlæg eller dele af indlæg, som er blevet slettet, efter filterbrillerne har været på.

Nogle gange er jeg i tvivl, om jeg kan lide det indlæg, jeg har skrevet, og så bliver det gemt. Senere hen læser jeg det igen, måske bliver det udgivet, som det er, eller brillerne ryger på igen, og der rettes, slettes og tilføjes, før det udgives. Måske bliver det aldrig udgivet, det har hjulpet mig med mine tanker, men jeg har indset, at det netop kun er mig, der skal læse det indlæg.

Så for mig er det at skrive et indlæg ikke altid bare noget, der lige skrives. Nogle gange, når jeg gerne vil udgive et indlæg, men ikke kan finde vej fra mine tanker til det skriftlige ord, så vælger jeg at udgive indlæg med billeder eller indlæg med få ord, som blot fanger nuet. Men det tager faktisk tid, og ind imellem tænker jeg på, da min søn fortabte sig i computerverdenen, og hans strenge mor satte et æggeur ved siden af, så han ikke brugte hele sin vågne tid på spil. Jeg kunne også godt bruge et æggeur ved min side, for blogland er et land, man nemt fortaber sig i. Men også et land, som gør mig klogere og som dagligt er en inspirationskilde.

God lørdag til dig, og har du lyst, må du gerne dele, hvordan dine indlæg bliver til.

IMG_6181

36 kommentarer:

  1. Jeg holder meget af dine indlæg, de får mig ofte til at tænke en ekstra tanke, det takker jeg for. :-)

    Jeg blogger jo med ret få ord og flere billeder, det er den vej der fungerer for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge og jeg holder af dine indlæg, fordi du med billederne får mig til at stoppe op og se, virkelig se, verdenen omkring mig. Og så har du et skønt øje for gode motiver. Tak fordi du er så god til at kommentere, det gør mig glad :-)

      Slet
  2. Tak for endnu et af dine herlige, dybsindige og positive indlæg. Hvor er du omhyggelig med dine indlæg - det er godt at læse.

    Jeg kan ikke brøste mig af den samme omhu. Jeg går ofte med en overskrift inde i hovedet i flere dage. Når tiden er inde, sætter jeg mig til computeren og tænder LiveWriter (hvis der skal billeder med) eller WordPress, (hvis det er et indlæg uden billeder). Jeg skriver bare af karsken bælg indtil det indre reservoir er tømt. Jeg bestræber mig på at lave indlæg, der fylder ca. 300 ord, for længere tror jeg ikke, jeg kan holde mine læseres koncentration fanget.

    Jeg læser korrektur afsnit for afsnit, og jeg prøver at behandle sproget pænt og korrekt.

    Temaerne er - som bloggen hedder til underoverskrift - alt mellem himmel og jord. Jeg har ikke ønsket at begrænse mig selv. Da jeg for 6 år siden flyttede, skulle der gøres en del i lejligheden og jeg bloggede om flytte- og istandsættelsesprocesen. En af mine gode venner driller mig ofte for mit indlæg om dørgreb.(http://stegemueller.dk/blog/d%C3%B8rgreb/), hun mener, jeg kan få et indlæg ud af hvad som helst.

    Når jeg har skrevet et indlæg og har læst det igennem en ekstra gang, ryger det af sted med det samme. Jeg har det sådan, at ting, der er færdige, bare skal af sted; det gælder også, hvis jeg fx har skrevet en kronik til en avis, så gør jeg den også færdig og trykker på send. Jeg kan ikke holde ud at have den liggende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne for dit bidrag. Din gode ven har da ret, man kan nemlig få et indlæg ud af hvad som helst :-) Alt der sker, bliver i hjernen forvandlet til indlæg, det er bare sværere at få dem ned som ord. Jeg holder af at læse med på din blog, fordi du er god til at beskrive emner, som jeg f.eks ikke ved så meget om, og så bliver jeg lidt nysgerrig og tænker, måske skulle jeg også lære det en gang :-)

      Slet
  3. Og jeg får helt dårlig samvittighed for oftest magter jeg ikke engang at læse korrektur (hvilket selv Ellen har vænnet sig til). Jeg er normalt en sikker staver men når jeg skriver de sværere indlæg kan jeg ikke læse det igen for at fange slagfejl og dobbeltord, så skriver jeg bare. Trykker på udgiv og lader det gå online, for hvis jeg venter så begynder jeg at tænke mig om og så kommer jeg i tvivl. Nogle få af mine indlæg har dog været lagret i både dagevis .. og et i et par måneder .. inden de kom ud. Flere gange skriver jeg noter i løbet af dagen og så skriver det sammen på et tidspunkt, strøtanker og skæve vinkler og sådan noget.

    Sproget tænker jeg ikke meget over, men lader tankerne flyde direkte ud på skrift. Hvilket det sikkert bærer præg af ind i mellem.

    Men får altså lidt dårlig samvittighed når jeg ser den omhyggelighed du går til værks med. Det er imponerende...

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, dårlig samvittighed er forbudt i blogland :-) Jeg forstår godt at du ikke kan holde ud at læse nogle af de svære indlæg igennem igen.Du har jo valgt at være anonym vel sagtens også for at kunne skrive om det, der er svært, og jeg synes du er fantastisk god til at sætte ord på dine tanker. Jeg holder af at læse med hos dig, fordi du netop er så god til at få tanker og refleksioner omsat til ord, som vi andre kan blive klogere af. Tak fordi du deler det.

      Slet
  4. Jeg bruger normalt ikke så mange ord, jeg er mest til billeder, lige nu er det dog lidt anderledes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, og jeg holder netop af din blog, fordi dine billeder ofte siger meget mere end ord :-) Og jeg tror du har gjort det rette lige nu, ord kan forløse og hjælpe til at komme gennem en svær tid, og jeg vil sige dig tak fordi du deler den svære tid med os.

      Slet
  5. Det er efterhånden mange år siden, at jeg begyndte at læse dine indlæg. Og jeg har altid følt mig beriget. Jeg følte mig lidt somom jeg jeg burde have dårlig samvittighed over bare at læse dine kloge ord uden selv at have en blog. Men jeg ved med mig selv, at jeg aldrig kunne gøre det godt nok - eller spændende nok så derfor "nasser" jeg lidt hos dig og nogle andre af mine yndlingsblogskrivere.
    Klem Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, tak for din kommentar og som sagt så er dårlig samvittighed forbudt :-) Og du nasser ikke, jeg elsker at få kommentarer, også fra mennesker, der ikke har en blog og lidt efter lidt synes jeg også, at jeg kommer til at kende dig lidt :-)

      Slet
  6. Så smukt skreve. Man kan sagtens mærke din omhyggelighed i alle dine indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne, det er den måde, jeg arbejder bedst på :-)

      Slet
  7. Du bestemmer suverænt selv, hvad du bringer på bloggen. De valg, du træffer gælder. Ingen tvivl om det. Men du skal vide, at det kun gør dig til et større menneske i mine øjne, når jeg nu får at vide, at du også har dine dæmoner at slås med, selv om du helst holder den side for dig selv.

    Jeg tror, andre mennesker vil kunne lære af den måde, netop du slås med dæmonerne på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henny, vi har vist alle vores dæmoner at slås med. Jeg holder af at læse med hos dig, fordi du er god til med ord og humor at vise hvordan du takler livets genvordigheder og dine oplevelser med sundhedsystemet :-)

      Slet
  8. Jeg mærker tydeligt, at du tænker over dine indlæg og over sprog og formuleringer. Selv er jeg ret spontan - begynder ofte med billederne og forsøger at fatte mig i korthed. Hvis jeg skulle skrive langt og tænksomt, fik jeg det ikke gjort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, nu skal du jo også bruge tid på at gå dybere ned i tekster for at få os andre til at stoppe op og tænke over livet i dine prædikener, så jeg forstår godt at bloggen dermed bliver et fristed, hvor ord ikke behøves at være mange. trods det synes jeg at du gang på gang rammer mig med din kombination af ord og billeder og får mig til at tænke over livet :-)

      Slet
    2. Tak! Jeg opdager også, at jeg har en del læsere i Sverige, som følge med i mit liv. For mig er bloggen en del af mit - nej måske ikke ligefrem min arbejde - men mit "offentlige liv, i hvertfald. Og til det private høre glæden at læse dine indlæg:-)

      Slet
    3. Charlotte, tak :-)

      Slet
  9. Her var det mye gjenkjennelig. Jeg tror de fleste av oss har en blanding av dager langt nede i dalene og høyt oppe i fjellene.

    Det er sånn det er å være menneske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hege, det er jo netop sådan det er at være menneske, og jeg holder meget af at læse med hos dig, fordi du har så mange gode betragtninger om livet og det at være menneske. Og så var du den første, jeg har hørt sige, at vi skal være taknemlige for landmændenes arbejde, det glemmer jeg ikke :-)

      Slet
    2. Så hyggelig at du husker at jeg skrev det, Lene, - og det mener jeg da fortsatt. Mine elever er i hvert fall ikke i tvil. Får jeg en sjanse, så snakker jeg om betydningen av bøndenes rolle i vårt samfunn. Man sier at alle yrker er like viktige, men sånn er det jo ikke. Uten bonden sulter vi andre.

      Slet
    3. Hege, min mand har lige været sammen med en svensk landmand, og de fandt sammen om følelsen af at de fleste helst vil af med landmænd, så derfor husker jeg sådanne udtalelser.Og det er dejligt at du formidler din holdning videre til dine elever :-)

      Slet
  10. Jeg er så imponeret af, at du udgiver indlæg så godt som hver dag. Især når vi nu får indblik i din arbejdsmetode. Dine indlæg bærer helt bestemt præg af din omhyggelighed, og jeg nyder at læse hvert eneste, selvom jeg ikke altid har ord til en kommentar.
    Der gik jo lang tid, før jeg selv kom i gang, og jeg synes, det er hammersvært at få indlæg sat sammen, og når det sker, er det meget ofte bare en tanke eller et motiv, der har været grundlaget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, tak, jeg synes nu at du er god til at kommentere, og nu ved jeg at du kommenterer på ikke bare det sidste nye, men også ældre indlæg, så jeg holder øje med det :-) Jeg er rigtig glad for at du er begyndt at blogge igen. Du er min rollemodel for motion og vandreture og jeg synes det er rigtig træls at dine løbeplaner gik i vasken i år, men næste år, så sker det :-)

      Slet
    2. Grunden til, at jeg kommenterer på gamle indlæg, er den simple, at jeg hurtigt kommer bagud i læsning af de blogge, jeg følger. Og så springer jeg lidt frem og tilbage i min kommentering. Noget værre rod, men sådan er det :-)
      Og tak for dine pæne ord - jeg må se at komme på banen igen med noget motion.

      Slet
    3. Conny, sådan er det, og det er dejligt :-) Du må på banen igen, og det kommer du også :-)

      Slet
  11. Fin "skabelsesberetning" for dine blogindlæg.
    Jeg får ikke brugt Sproget.dk; men jeg læser mine indlæg igennem lige efter de er lagt på nettet, og så retter jeg i indlægget. Jeg har selvfølgelig fanget de groveste i kladden; men når indlægget er på i den form det kan læses af alle, ser jeg i reglen en ny flok sproglige tåbeligheder. Så er nogen rigtig hurtige, vil de i de første minutter af et blogindlægs levetid kunne opleve en rigdom af sprogblomster.

    I forhold til dengang jeg skrev Naturjournal i kladdehæfter eller i lukket dagbogsprogram på PC-en bruger jeg lidt tid på at forklare de for mig indlysende landbrugsudtryk og -handlinger, så udenforstående forhåbentlig fanger, hvad jeg vil med indlægget.

    Jeg har langsomt men sikkert mistet min anonymitet på bloggen totalt, og det har præget mine indlæg lidt. Især er jeg stoppet med at videregive gamle mund-til-mund historier om enkeltpersoner, som har levet i området, og det har generelt nedsat min skrivelyst en del.
    Jeg har forsøgt at flytte min blog til Wordpress; men det er ikke lykkedes endnu. Jeg har bøvl med det Wordpress-noget ud over alle grænser.
    Er Blogspot til at arbejde med for lykkelige amatører?

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, først lige en oplysning, jeg kan ganske enkelt ikke finde ud af at komme til at kommentere på din blog mere. Og det irriterer mig, for jeg holder af at læse dine indlæg om et landbrug, som er anderledes end vores og så alligevel kan jeg genkende ting i jeres landmandsliv, og jeg ville gerne kommentere på dine indlæg. Det lyder spændende at du har haft din Naturjournal før du fik en blog, der må være en rigdom af fortællinger der. Og ja når vi ikke er så anonyme, så kræver det at vi tænker over hvad vi skriver om andre.
      Jeg er glad for blogspot, jeg har så heller ikke prøvet andet :-) Og jeg tør slet ikke give mig i lag med wordpress

      Slet
    2. Ja, kommentarfeltet i min blog er helt umuligt efter en opdatering. Det er vigtigste årsag til min plan om flytning.
      Vi er snart færdige med såningen, så måske bliver der hul til at arbejde med bloggen inden juletræerne kalder derude.

      Slet
    3. Farmer, jeg håber kommentarfunktionen bliver ændret. Miseren er nok, at jeg ikke er på facebook og ikke ønsker at være det ;-)

      Slet
  12. Din grundighed er imponerende, særligt i lyset af hvor mange indlæg du udgiver.
    Mine indlæg bliver oftest til i grupper. Det er muligvis lidt snyd, men det fungerer for mig. Når ideerne opstår skriver jeg en overskrift og måske et par stikord. Når jeg så på et tidspunkt har tid sætter jeg mig ned og skriver to-tre indlæg. Wordpress bliver så bedt om at udgive dem med passende mellemrum.
    Nogle indlæg, som formidler en stemning, er mest ærlige hvis de bliver udgivet med det samme, mens andre sagtens kan vente uden at jeg synes at de mister autencitet. Uanset hvad er det den måde som kan fungere i min hverdag med små børn og arbejde.
    Når jeg har skrevet et indlæg bruger jeg preview-funktionen for at se hvordan det ser ud i bloggens rammer. Ved samme lejlighed læser jeg igennem og luger lidt ud i formuleringer og slåfejl.
    Inspireret af blandt andet dig er jeg blevet meget mere opmærksom på billeder og stiler nu imod at have dem med i de fleste indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, det er da ikke snyd at skrive indlæg i grupper, jeg ville ønske at jeg som dig fik noteret mere ned om de ideer, der opstår. Med en travl hverdag som læge og mor og med et lille fritidslandbrug, så har du rigeligt at se til, så det er en god ide med gruppeindlæg :-) Billeder kan nemlig understøtte ordene, men jeg har dem heller ikke altid med.

      Slet
  13. Jeg troede kun det var mig, der brugte så meget tid, på at lave et enkelt indlæg.
    Jeg skriver, retter, sletter, tilføjer, retter, sletter, læser igennem jeg ved ikke hvor mange gange. Jeg bruger alt for meget tid på det pjat. Når det så er udgivet, opdager jeg til stave-trykfejl, og dem retter jeg så efterfølgende, hvis jeg har opdaget dem inden indlægget bliver alt for gammelt. Jeg ved der ligger indlæg med stavefejl, og manglende ord, men det må være som det er. Jeg skulle gerne kunne kende indholdet i mine trykte bøger.
    Jeg ser aldrig en fejl hos dig, så du er endnu mere omhyggelig, og så skriver du endda hver dag. Det kniber for mig, at nå at skrive mine indlæg og følge med alle de steder jeg gerne vil, så jeg er for det meste altid langt, langt bagud med læsningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, jeg smider hele indlægget ind i word, så jeg får lavet stavekontrol :-) Jeg kan blive helt stakåndet af at læse med hos dig, alt det du når både hjemme og hos jeres børn, så jeg kan godt forstå, at du ikke har så megen tid til bloglæsning.

      Slet