Inde i køkkenet spiller radioen gamle travere, de levende lys får stadig lov til at lyse, der er gang i brændeovnen, og jeg har fundet lækkerier frem til ganen, mens jeg hygger mig med computeren. Nu er Istvan blevet inviteret med ind i stuen, mon ikke vi kan finde ud af at hygge os lidt i hinandens selskab?
PS det er Istvan så ikke enig i, han gik ud i bryggerset igen og hylede lidt, hvorefter han lagde sig på køkkengulvet midt mellem den forjættede dør og mig.
Stakkels hund. Jeg er sikker på, hans instinkter godt kan se din fremstrakte hånd, men han kan nok ikke helt se det hyggelige i det, du laver :)
SvarSletMette
Mette, heldigvis havde jægeren heldet med sig, så kort efter indlægget var skrevet, blev jagthunden hentet og fik lov til at apportere de to gæs :-)
SletHunde er heldigvis ikke som mennesker. De bærer ikke nag. Har du set det lille videoklip af en amerikansk soldat, der kommer hjem fra krigen og hunden (en golden retriever så vidt jeg husker) går helt amok i glæde over at se ham? Det er så skønt at man helt får tårer i øjnene af at se det.
SletMette
Mette, nej det har jeg ikke, det må jeg få gemalen til at finde :-)
Slethttp://www.youtube.com/watch?v=ysKAVyXi0J4
Slet:) Mette
Tak Mette :-)
SletStakkels Istavan men godt at han fik lov at være med til afslutningen. -;)
SvarSletAnnemarie, det hjalp på humøret :-)
SletLæste lige dit svar til Mette - det var godt, så får det arme dyr forhåbentlig ikke livsvarige traumer over at blive ladt tilbage i første omgang :-)
SvarSletEllen, Istvan må lære, at han ikke altid kan komme med :-)
SletHvorfor var Istvan ikke med hele vejen, det er hårdt for en dygtig jagthund, at se sin leder gå på jagt uden ham. Godt han fik lidt med alligevel. :-)
SvarSletInge, fordi Istvan ville forstyrre, når jægeren sidder i skjul :-)
SletJeg spørger også, hvorfor Istvan ikke skulle med hele vejen?
SvarSletHanne, der er forskel på jagter, Istvan er med, når jægeren går og hvor hunden skal få vildtet i luften eller på farten :-)
SletNu har jeg læst svaret på mit spørgsmål ;-) Så der er ingen grund til at stille det. Jeg havde ikke lige tænkt på den forskel i jagt - at noget vildt skal jages op og andet skal man liste sig ind på uden forstyrrende hundepoter. Men kan Istvan godt lære det? Altså at være rolig og tilfreds hjemme? Jeg mener, forberedelserne er vel de samme og jægeren går ud af døren på samme måde?
SvarSletBetty, jeg tror ikke Istvan lærer det, men han falder til ro, når der er gået et stykke tid :-)
SletJamen det er da heller ikke let at forstå, når man er en jagthund:-)
SvarSletCharlotte, nej det er svært at forklare :-)
SletDet bedste er, når hunde bliver brugt til dét de er gode til :-) Selvfølgelig vil han med Landmanden, for han er da helt klar over hvad der skal ske, herligt han blev hentet for at apportere kort tid efter :o) Hyggelig søndag hos dig Lene, jeg fik skrevet Diplom opgave - pyh det kender du kun alt for godt var? Herligt du er helt færdig, det er jeg først til sommer :-) Kram OddStyle
SvarSletTina, pøj pøj med dit videre forløb med diplomopgaver :-)
SletHan må have følt sig gevaldigt uretfærdigt behandlet, den stakkels hund. Glæden ved din hygge i stuen har ikke helt nået ham. Jeg forstår ham ikke. Jeg havde foretrukket livet i stuen :-)
SvarSletSusanne, jeg er kun erstatning i Istvans liv, det har jeg erkendt :-)
SletMåske landmanden kunne være lidt diskret i sin omgang med jagtudstyr, når han vil ud på egen hånd - der er vel ingen grund til at drille dyret?
SvarSletAnonym, Istvan bliver skam ikke drillet, og de to har et ganske særligt tæt forhold. Istvan må erkende, at både når der skal laves noget på gården, hvor han ikke kan være med er der altså også tider, hvor han ikke kan komme med på jagt :-)
Slet