onsdag, oktober 02, 2013

OKTOBERMORGENER

Hvor september bød på smukke solopgange, mens jeg kørte på arbejde, tilbyder oktober måned mig køretur i bælgravende mørke. Jeg nyder forskelligheden, jeg nyder at føle mig i min egen lille verden, hvor mørket omgiver mig, og de andres bilers lys sørger for hyggebelysningen. Jeg kan glæde mig til at komme ud i bilen og vide, at den næste halve time kan jeg skråle løs på gospelsange eller hvad jeg nu er i humør til. Jeg øver mig i en gang i mellem at slå over på et taleprogram eller lytte til nyheder, men allerhelst vil jeg være i min egen lille boble, der hvor alt kan ske og hvor alt er muligt. Jeg er en dagdrømmer, men jeg kan godt slukke for dagdrømmen og være til stede i hverdagen. Det sidste er jeg heldigvis mest og nyder det, men en efterårsmorgen i mørke i min bil, det giver energi til hverdagen.

God onsdag til dig.

DSC06785

14 kommentarer:

  1. Jeg holder også meget af den lille pause man får når man kører alene. ;-D God onsdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, det er godt med pauser :-)

      Slet
  2. Ja det er godt nok blevet mørkt om morgenen, og så får vi de flotte solopgange at se.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, jeg ser så ikke mere solopgange, kun når jeg har fri :-)

      Slet
  3. Jeg har heller ikke så meget imod mørketiden - der er så mange gode hyggeting, der passer bedst til den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, hver ting til sin tid, og jeg nyder vores fire årstider, selv om jeg ikke er flittig med håndarbejdet som dig :-)

      Slet
  4. Jeg passer bedre til den lyse tid, men det er et smukt billede, du viser af en oktobermorgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, og sådan er vi jo heldigvis så forskellige, selv om det måske giver dig problemer i den mørkeste tid?

      Slet
  5. Godt, at du nyder det. Jeg bryder mig ikke om at skulle op - og slet ikke ud, når det er mørkt. Og jeg synes, det er SÅ irriterende, at vi skal vente til sidst i oktober med at gå tilbage til normaltid. Mens det ville give lyse morgener nu, nytter det ingenting til den tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg står endda lidt tidligere op end nødvendigt, så jeg kan bruge tid på morgenmaden foran computeren ;-)

      Slet
  6. Hvor dejligt. Du er så god til at se det positive i rigtigt mange små hverdagsting, som andre måske skøjter hen over, men som bliver gjort opmærksomme på det via dine små causerier. Dejligt at skråle i bilen. Jeg har 50 km til Aalborg så den får heller ikke for lidt med skrål i bilen, når jeg kører til kor om mandagen. Vi ser heldigvis ud til at starte op igen og det glæder mig- jeg har så svært ved at undvære de skønne mennesker og synge sammen med dem. De er blevet vores private venner og veninder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karin, hvor er det dejligt at jeres kor fortsætter :-)

      Slet
  7. I bilen hører jeg P1. Altid.
    På cyklen hører jeg som regel lydbog eller podcast (og jeg er MEGET opmærksom på trafikken!). Jeg elsker at udnytte tiden til at blive klogere eller blive underholdt.
    Men en gang imellem har hjernen brug for stilhed, og så cykler jeg ud over markerne uden propper i ørerne.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg kan slet ikke forestille mig at skulle lytte til lydbog, mens man cykler :-)

      Slet