På hjemturen har jeg de sidste dage hørt brudstykker af P1s tema om digitaliseringens betydning, blandt andet for hvor meget vi skriver i hånden. En kunstner har arbejdet med, hvornår vi skriver på computer, og hvornår vi skriver i hånden. Det gik pludselig op for mig, at jeg nærmest ikke skriver mere. Jo jeg skriver små sedler så som indkøbssedler eller huskesedler. På arbejdet skriver jeg min huskeseddel, over hvad jeg skal nå i løbet af dagen hos mine patienter, i hånden, men ellers foregår alt på computer. Før hen skrev vi sygeplejejournalen i hånden, nu er den blevet elektronisk, og det har gjort den mere læsbar. Julekort skriver jeg normalt i hånden, men de sidste år har jeg skrevet et fællesbrev på computer med billeder fra året, der gik. Og så tilføjer jeg lidt personligt til hver enkelt i hånden. Faktisk får jeg ondt i hånden, når jeg skal skrive. Måske fordi det er de samme muskler i hånden, der bruges til at bruge musen, til at strikke og til at skrive. Jeg lærte formskrift, og ofte har jeg tænkt på min håndskrift som værende meget lidt personligt, men nu er den nærmest sjusket. Mens jeg skriver dette indlæg på computeren, kan jeg se mine forældres håndskrift for mig, jeg kan faktisk også se min mormors skrift for mig. Mine mostres kan også genkaldes, måske fordi det er de personer, jeg har fået flest breve fra i mit liv. Mine børn har ikke fået særlig mange breve fra mig, for al kommunikation foregår pr. mail eller på sms. Egentlig er det lidt trist, men som der blev sagt i en af udsendelserne, så skriver elever faktisk længere stile i dag, hvor der bruges computer. Så håndskriften begrænsede muligheden for at udfolde sig med ord. Vi sad i går aftes og mindedes, hvor ondt i hånden vi havde, når der skulle skrives stil til eksamen. Først en kladde, og så bagefter afleveringen, hvor man skulle skrive med kuglepen eller fyldepen (det sidste har jeg så prøvet, men det har mine børn ikke)
Hvad med dig, hvor ofte skriver du i hånden?
Ikke så meget mere, men da jeg arbejdede, tog jeg et hav af referater, og jeg blev aldrig så moderne, at jeg tog notater på pc'en. Synes i øvrigt, at det var hammerirriterende, når andre gjorde det ... alt det tapperi forstyrrede, og min chef var faktisk glad for, at jeg tog notater i hånden.
SvarSletDet hænder også, at englænderne får et håndskrevet brev; i forbindelse med, at jeg sender noget over til dem.
Det er dog en disciplin, der er dømt til at forsvinde mere og mere ... kunne godt tænke mig at vide hvordan folk håndskriver om 50 år - hvis de overhovedet gør det.
Ellen, kunstneren i programmet skelner også mellem håndskrift og det at man kan sætte tegn på papir. Hun mener at en håndskrift er udtryk for, at man kan skrive ord, der er sammenhængende og har en personlig stil. Og du minder mig så om at jeg også tager notater i hånden, når jeg er referent :-) Jeg sender også kort med, når der sendes gaver, men i og med at jeg nærmest altid har snakket med mine børn i dagene forinden, så føler jeg ikke, at jeg har noget at skrive om.
SletJa gad vide hvordan det er om 50 år?
Jeg har tænkt over det flere gange: Jeg skriver stort set aldrig i hånden mere, og min håndskrift er efterhånden blevet elendig; det synes jeg er rigtig ærgerligt, for jeg har haft en rimeligt pæn håndskrift. Men det at skrive i hånden er åbenbart en færdighed, der skal holdes vedlige som alt andet.
SvarSletHanne, min håndskrift er heller ikke hvad den har været, så ja vi skal holde det vedlige :-)
SletNej, vi må nok bevidst holde fast i vores håndskrift, hvis ikke den helt skal forsvinde.
SvarSletHuske at skrive breve i hånden, dagbog, noter og hvad vi ellers kan "finde på ".
Miri, jeg overvejer at gå tilbage til de håndskrevne julekort og at starte en tradition med "brev fra mor" :-)
SletSom de øvrige skriver jeg næsten aldrig i hånden og som oftest bliver det også noget værre gniderværk :-) men med en god blyant, så er det da stadig læsbart ;-)
SvarSletFyldepen...kan du huske de blå plamager man fik på fingrene?
Anne, en god spids blyant eller en fin spids kuglepen, så går det stadig :-) Om jeg kan huske dem? Ja og også de klatter jeg af og til fik lavet i hæftet :-)
SletHuskesedler og julekort skriver jeg i hånden men skriften er blevet mere sjusket med årerne. :-)
SletAnnemarie, vi skal vist øve os i pænere håndskrift :-)
SletJeg melder mig i klubben af ikke-håndskrivende personer... det er sjældent at jeg skriver noget i hånden udover notater, indkøbssedler og sådan noget. Men alt andet laver jeg på maskine, hvor jeg i øvrigt osse skriver en del hurtigere end jeg gør i hånden.
SvarSletDa jeg læste foregik al notatskrivning jo i hånden og det gjorde det grimme ved håndskriften, der efterhånden blev noget stenografi-agtig med masser af underlige tegn. De tegn hænger stadig ved når jeg skriver i hånden, med det resultat at der kommer en masse rettelser. Jo jeg foretrækker nok maskinen i dag - og er ikke særlig nostalgisk med udsigten til at det eneste håndskrevne der er tilbage er underskriften, der jo nok med tiden bliver erstattet med en digital signatur af en slags.
Overleveren, jeg havde da helt glemt at jeg har skrevet utallige noter undervejs i min diplomuddannelse, men de var som du beskriver absolut ikke med skønskrift :-) Ja selv vores underskrift vil forsvinde med den fagre digitale verden.
SletJeg har den samme oplevelse som flere andre, at min håndskrift er meget lidt pæn efterhånden, dels på grund af min alder, men også fordi jeg skriver mest på min computer.
SvarSletJeg mindes med glæde hvordan vi hver søndag fik et søndagsbrev fra min første svigermor, meget smukt skrevet og meget informativt om hvordan ugen var gået, disse breve har jeg gemt.
Kh Marianne
Marianne, hvor er det spændende at hære om den gang, man fik post om søndagen. Ja breve var ventet med længsel. Jeg husker, da jeg boede i England et halvt år, jeg blev altid så glad, når posten havde været der med breve fra Danmark :-)
Slet