fredag, oktober 25, 2013

OMSLUTTET AF KÆRLIGHED

Måske er det et stort ord, men det var sådan, jeg følte det. Jeg læste en gang et indlæg om, at tanken om at mødes privat med kolleger var frastødende, arbejde og fritid skulle holdes skarpt adskilt, og kunne man endda undgå at arbejde, så var lykken gjort (min version af det jeg husker). Jeg er slet ikke enig, jeg er ikke veninder med mine kolleger, men jeg mødes med glæde med dem privat, både når det har et fagligt og socialt indhold. Jeg gider dog ikke julefrokoster og diverse afdelingsfester. I dag har jeg ferie, og alligevel valgte jeg at bruge noget af dagen på arbejdsrelateret indhold, fordi mantraet nu til dags jo er at opbygge netværk. Der var temadag om forskningsstrategien for mit sygehus, og der var spændende oplægsholdere på programmet, så det ville jeg ikke gå glip af.

Da jeg kom lige på slaget, blev jeg mødt af tre gæve kvinder, som havde holdt plads til mig oppe foran, hvor man ser og hører godt. De tre gæve kvinder var souschef, afdelingssygeplejerske og uddannelsesansvarlige sygeplejerske for mit afsnit. Der var smil og glæde over at se mig, og jeg følte mig velkommen. I første pause kom en studiekammerat fra et af mine diplommoduler hen til mig, og jeg fik knus og smil. En anden studiekammerat fik jeg snakket godt med. Næste pause fik jeg flere smil og knus af en tredje studiekammerat, min gode sparringspartner fra afsluttende opgave. Og sidste pause mødte jeg minsandten en fjerde studiekammerat, som jeg også fik knus og smil af. Selv om vores udgangspunkt er det faglige, så har vi også en grundlæggende respekt for hinanden som mennesker, og jeg følte mig holdt af og værdifuld. Smilet sad på læberne, da jeg gik hen til bilen. Denne ferieuge er ikke blevet den ferie, jeg havde håbet på, det skyldes flere forskellige ting, bl.a at  jeg har dummet mig, og derfor er det slet ikke sikker, at jeg skal skrive en artikel, men det får jeg først at vide midt i november (det er noget med, at det ikke må have været offentliggjort på anden vis). At jeg valgte at bruge en feriedag på denne temadag, var det rigtige for mig, jeg blev glad og fik ny energi. Om en kop tes tid smutter jeg til træning, det gør mig glad, og i morgen er der kordag, det gør mig også glad, og på mandag får jeg besøg af to unge kolleger. Vi skal hygge os og forberede en aften, hvor de skal fortælle om deres tur til konference i London og de faglige input, de fik med hjem, og jeg skal fortælle om mit projekt. Så der er nok at være glad for, jeg havde bare lige glemt det lidt.

20131019_145752

14 kommentarer:

  1. Godt at du kom i tanke om alle de glade ting. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, tænk at man an være så dum at glemme det ;-)

      Slet
  2. Hvor må det være skønt at være omsluttet på den måde - men du fortjener det garanteret også, for du er altid så positiv ( i hvert fald her på bloggen :-) ). Der er ikke noget at sige til, at du valgte at bruge en feriedag på en temadag; det havde jeg også gjort i dit sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, jeg ser mig som positiv, men jeg kan også fylde meget ;-) og jeg er glad for mit valg i dag.

      Slet
  3. Det er da så dejligt at have kolleger, der står en nærmere end andre kolleger - flere af vores bedste venner er 'fundet' gennem mit arbejde, og jeg ser dem selvfølgelig stadig, selv om jeg nu er jobstoppet. Nogle af dem arbejder der endnu; andre har fundet jobs andre steder, men vi er stadig venner :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, de fleste af mine kolleger er noget yngre end mig, men da jeg kom til at fortælle at jeg ingen veninder har, lød det fra flere, vi vil da gerne være din veninde :-) . Men jeg er kommet frem til at skulle jeg få en veninde , så er det dejligt og ellers vil jeg nyde gode blogvenner, skøn familie og vennepar som mest stammer fra landmandens netværk.

      Slet
    2. Det er en tragedie å ikke finne glede ved sitt arbeid, - intet mindre enn en tragedie. Døgnet er delt inn i 8 timer arbeid, 8 timer fritid og 8 timer søvn. Om 1/3 av livet er gledesløst, halvparten av vår våkne tid, - så er det fryktelig.

      På jobben min er vi også venninner. Jeg tror absolutt alle mine kolleger har minst en nær venn i kollegiet, og vi omgås også sosialt hjemme hos hverandre. Det er en stor glede. Når det gjelder julefrokostene eller julebordene som de heter her, - så er jeg ikke overbegeistret, - selv om jeg går (og kommer tidlig hjem).

      God helg til deg.

      Slet
    3. Hege, jeg er enig. Både du og jeg arbejder med mennesker, og i selve arbejdet er vi måske alene. Der dukker mange tanker op, som det er godt at dele med kolleger, men det er også godt at kende sine kolleger som mennesker, så man er tryg ved at dele de svære ting.
      God weekend til dig også :-)

      Slet
    4. Det med, at man ikke har en veninde, det er nærmest tabu. Jeg har ikke sagt det højt (og det er faktisk lidt svært at skrive det, kan eg mærke). Jeg har masser af gode kolleger, et par af dem ser jeg privat (dog sjældent), en god mor og en god søster, og alle taler jeg godt med og kunne vende de inderste tanker, hvis jeg ville. Men en veninde, nej...
      Mette

      Slet
    5. Mette, og som du kan se, så skriver jeg det i en kommentar, fordi jeg synes det er svært at skrive i et indlæg. Jeg har ikke tidligere haft brug for en veninde, fordi jeg har tre søstre og 9 svigerinder. Jeg kan dog mærke at nu trænger jeg til en tæt på mig, som jeg kan tage i biograf eller på cafe med, og i går skrev jeg til en god studiekammerat om hun ville med på cafe, og tænk, jeg er så glad for at hun sagde ja :-) Så pøj pøj til os to

      Slet
  4. Det var et godt valg, du gjorde, selv på en fridag.
    Du er også god til at count your blessings, tror jeg ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det var et godt valg og tak, jeg øver mig konstant på at holde fokus på mine blessings :-)

      Slet
  5. Det var dejligt at hilse på dig igen Lene.
    Mange hilsner Bettina ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betine, det var også rigtig dejlig at hilse på dig, der er bare for få pauser til at få snakket ordentlig sammen :-)

      Slet