lørdag, oktober 19, 2013

VÅDT HÅR OG SMIL

I går ved samme tid var jeg på vej til Aalborg sammen med min lille familie. Vi skulle fejre, at vi i 30 år har fået kartoffelhøsten godt i hus. Den første høst var i 1983, jeg var 26 og landmanden 28. I går havde vi inviteret de to mennesker, som vi vil gå gennem ild og vand for, med ud og spise på et skib. Datteren, som er godt på vej til de 28, og sønnen, som er godt over sin 26 års fødselsdag. Vi to gamle havde prøvet skibets menukort tidligere, og maden levede op til vores erindring om god og veltillavet mad. Princess Juliane er et gammelt hollandsk skoleskib, og denne gang kom vi til at sidde, så vi kunne kigge ud på vandet. Skibet ligger tæt på Limfjordsbroen, så jeg ser den hver morgen, når jeg kører på arbejde. I går fik jeg en ragout med jomfruhummer, flamberet i ouzo, derefter en braiseret lammeskank, som jeg måtte opgive at spise det hele af. Når jeg spiser, er mit måltid fordelt, så jeg får flest grøntsager, få kartofler og kødet fylder generelt 1/4 af tallerkenen. I går var der mest kød, ingen kartofler, men lækre grøntsager. Jeg tror, jeg fik et proteinchok, det er ikke før sket, at jeg ikke har kunnet spise op. til gengæld gjorde det, at jeg fik plads til Crepe Suzette. Det bedste var, at vi var sammen, vi hyggede os og snakkede om alt muligt.

De to unge københavnere er kørt til flyet, efter at deres mor havde lavet æblecrumble til eftermiddagsteen. Landmanden har været på jagt, og nu har jeg været ude og løbe i skumringstimen. Badet er overstået, håret er vådt, smilet er fremme, jeg har nemlig ferie nu.

God lørdag aften til dig.

Bare rolig, det er et gammelt billede, men tænk, jeg glæder mig faktisk til den næste årstid med sne og kulde :-)

DSC06210

10 kommentarer:

  1. Uhm. Altid godt med god mad, man ikke selv har lavet :-)
    Og godt at være sammen med børnene.
    Jeg synes måske så ikke lige, det er så godt med sne. På den anden side ... nu skal jeg jo ikke køre på arbejde mere :-D
    Rigtig god ferie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, jeg elsker mad, jeg ikke selv har lavet :-) Jeg er spændt på om dit forhold til sne ændrer sig nu hvor du ikke skal køre i det, jeg elsker det jo, selv om jeg skal køre i det :-)

      Slet
  2. Det er nu meget godt, hvis sneen venter en tid endnu.
    Ih, hvor har I da hygget jer med god mad og familiesamvær.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi har i den grad hygget os. Og sneen må gerne vente til 1. december :-)

      Slet
  3. Sne er flot bare det ikke ligger fremme i 1/2 års tid, et par måneder er nok. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, sneen må for min skyld gerne ligge her fra december til februar, men 1. marts skal det forsvinde :-)

      Slet
  4. Hvor godt at samles og fejre en stor bedrift . Det går jeg ind for :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, nemlig, vi skal sørge for at fejre mærkedage :-)

      Slet
  5. Vi forsøgte at få bord på skibet sidste år, men det lykkedes ikke. Det må være et must næste gang vi er på de kanter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det skal I prøve. Fik I egentlig prøvet San Giovanni? Den talte vi nemlig også om :-)

      Slet