I MIN HULE

Jeg putter mig lidt i dag, landmanden er af sted til demonstration af maskiner sammen med sin medarbejder, jeg skal senere i dag ned til min far. Strikketøjet bliver luftet, computeren sørger for underholdning. Denne formiddag vil jeg ikke lave noget som helst ud over at strikke og lade mig underholde af små programmer på DR. Programmer som jeg aldrig får set i hverdagen, men som er passende til en omgang strikketøj.

Jeg ser Kender du Typen fra i går aftes og lader tankerne vandre. En af quizzerne handler om, hvordan man spiser sin aftensmad. Anretter man det på fade og sætter disse på bordene? Eller sætter man gryderne med maden på bordet og sparer dermed opvask og tid? Eller portionsanretter man det på tallerknerne i køkkenet? De to livsstilseksperter beskriver de to første som de meste almindelige; gryderne på bordet er typiske for børnefamilierne og anretning i fadene til hverdag er for dem, der holder på, at måltidet er noget, man samler sig om, hvor andre forstyrrende elementer så som mobiler og iPads ikke hører hjemme. Den sidste valgmulighed med portionsanretning i køkkenet stødte de to eksperter ikke så ofte på.

Jeg er et produkt af min mor og min far, og de holdt på måltidet som en samlende faktor, så maden blev altid anrettet i fade, selv med fem børn og ingen opvaskemaskine i begyndelsen. Her i huset er maden næsten altid blevet anrettet i fade, det er sket en gang imellem, at gryder og pander er kommet på bordet, men det er ikke reglen. I dag er den sidste mulighed dog kommet med, ganske enkelt fordi at jeg stadig laver mad til fire, og hvis jeg så anretter som til fire, så spises der også, som om vi var fire. Så kød og kartofler(eller ris/perlebyg/pasta) bliver anrettet af os begge på tallerkenen over i køkkensektionen, og så står de forskellige salater, eller hvad jeg nu laver med grøntsager, altid på bordet. På den måde føler jeg, at jeg tilskynder min bordherre til at spise mere af dette. Det er så ikke et problem, for han tager helt af sig selv masser af grøntsager, så jeg kender ikke til grøntsagsforskrækkede mænd i mit liv, hverken min far, min mand eller min søn.

Åh ja den fjerde variant kom de slet ikke ind på, den med at tage maden med ind foran fjernsynet. Jeg har læst rundt omkring, at der er flere end os, der har fået den vane, nu hvor der ikke mere er børn, man skal oplære til god bordskik, i huset. Jeg gør det så ikke, og det har ikke noget med at pudse glorien, men min fordøjelse kan slet ikke klare at sidde ved et lavt bord foroverbøjet og så spise aftensmad. Så jeg sidder i køkkenet ved bordet, men med computer eller tablet foran mig. Måltidets funktion som samler er så gået fløjten, lige som fjernsynets samlende funktion også røg sig en tur, da der kom flere kanaler og flere fjernsyn. Det er yderst sjældent, at vi sidder i samme stue nu. Jeg putter mig i sofaen i stuen med bøger, blade, computer og strikketøj, landmanden sidder i den lille stue med fjernsyn og computer, og da vi begge har nedsat hørelse, er døren også lukket mellem os, så vi kan høre det, vi nu gerne vil høre.

Nu vil jeg putte mig lidt i min hule igen, god torsdag til dig. Hvilken type er du, hvad angår aftensmåltidet?