Jeg slår over P1 i bilen efter at have skrålet så meget med på Danser med Drenges sange, at folk kigger underligt efter mig. Der må ro på, så jeg lytter andægtigt til kloge folks samtale. Jeg er kommet midt ind i programmet, som denne gang handler om folkeskolen, og nteop da diskuterer den fleksible skole, og hvor fleksibel skal den være. Tankerne stryger af sted
til lillesøster som er lærer og som til familieweeekenden sagde, at man kan ikke få begge dele. Man kan ikke få mennesker, som kan tænke nye tanker, indgå i gode gruppekonstellationer, være selvstændige, tage ansvar og så samtidig få mennesker, der scorer højt i PISA, sidstnævnte bygger meget på udenadslære. En af programdeltagerne udtrykte det anderledes, citeret frit fra hukommelsen: det er et paradoks, at de selvsamme mennesker, som hylder individualisme og de fleksible forløb også er dem, der ønsker højtscorende børn, når nu det er de nærmest militante skoler, der scorer højest på Pisa prøverne.
til dengang jeg fik skældud af de to lærere som jeg sad i skolebestyrelse med. Årsagen? Jeg holdt stadig øje med, om mine børn fik lavet deres hjemmeopgaver, da de gik i 8.-9. klasse. Ikke at jeg lavede dem ;-) men jeg var god til at huske, hvad de fortalte mig om lektier, så der blev skubbet til dem, hvis de ikke kom i gang. Lærerne mente, at det var mine børns ansvar at få afleveret til tiden, det mente jeg også, men jeg kunne ikke holde min mund, hvis sidste dag oprandt, og de ikke var kommet i gang med opgaven.
til dengang jeg selv var elev og konsekvent lavede alting i sidste øjeblik, mine forældre, som var lærer og skoleinspektør på min skole, blandede sig ikke i lektielæsning. Jeg havde min far til matematik i 1. og 2. real, og jeg blev sur, når han kritiserede mig for at ville skifte håndskrift, jeg havde lært formskrift og ville gerne skrive skråskrift, det syntes han ikke så pænt ud, så ordenskarakteren gik ned, så ingen kære mor – ville jeg have en god karakter på det område, måtte jeg gå tilbage til formskriften.
I dag er jeg stadig i sidste øjeblik med alt, så jeg smutter nu, ha en god weekend.
Det er jo lige det, Lene. Vi skal passe på - og udvikle det vi gerne vil være gode til, og jeg er sikker på at kreativitet er mere efterspurgt ude i "virkeligheden" end paratviden og gæt-hvad-læreren-tænker.
SvarSletJeg må vist ind og finde den P1 udsendelse :-)
Jeg er også en af dem der knokler op til deadline, men jeg når som regel det meste.. :-) Nogle gange er 80% godt nok..
SvarSletJeg håber du når at få en dejlig søndag.
Ja... både du og P1 er gode til at sætte tanker i gang :-)
SvarSletNår jeg en sjælden gang er løbet tør for lydbøger, er det altid P1, der bliver åbnet for i bilen. Jeg kan godt lide, at der bliver gået i dybden med tingene - det kan gøre næsten alting interessant.
Selv om det ikke har det fjerneste med dit indlæg at gøre, så kom jeg til at tænke på en episode fra tilbage sidst i 80´erne.
SvarSletJeg havde en kollega der boede i Sæby, han var/er et pragtfuldt menneske, der ud over jobbet også var fåre- og biavler.
Kollegaen hørte altid P1 på vej til jobbet på Flyvestationen og fortalte om hvad han havde hørt undervejs. En dag havde der været en udsendelse om statslig støtte til kvindefrigørelse på et yderliggående plan og kollegaens bemærkning var, at vi måtte leve i et meget rigt land, når der var penge til den slags ☺.
Som regel arbejder jeg meget bedre og mere målrettet, hvis der er lidt stress og i sidste øjeblik over tingene, så jeg forstår dig.
En rigtig dejlig mandag til dig.
Marianne, du skal nok et par uger tilbage, for indlægget har jeg haft liggende :-)Jeg kan desværre ikke huske hvad programmet hed.
SvarSletTak Inge, ind imellem kunne jeg godt tænke mig at være i god tid ;-)
Ellen, jeg tror, jeg skal i gang med lydbøger, det kunne være sjovt at prøve om jeg kan høre op læsningen ordentligt :-)
Anette, tak for historien :-)Og en god aften til dig.