tirsdag, september 06, 2011

HJERNENS ARBEJDE

Jeg forundres ofte over vores geniale hjerne og alt det den magter. Normalt tænker vi ikke over alt det, den formår, men når hjernen bliver ramt af en blodprop eller blødning, bliver det synligt.

I dag var jeg helt optaget af en lille ting. En patient havde rettet sig meget fra indlæggelsen, kunne nu gå rundt, og i badsituationen tog patienten initiativ til selv at tage tøj af, selv at gå i gang med badet og gjorde tingene i den rette rækkefølge. Patienten tog shampooflasken i den ene hånd (den ramte hånd), åbnede med den ikke-ramte hånd og hældte shampoo ud i ikke-ramte hånd. Dette så helt fint ud, ingen kraftnedsættelse eller styringsbesvær af ramte hånd, men lige så snart patienten gav sig til at vaske med ikke-ramte hånd, og dermed dels flyttede synsfeltet fra ramte hånd og dels var i gang med to handlinger - at holde shampooflasken med den ene hånd og at vaske med den anden hånd- så tabte patienten flasken. Det gentog sig mange gange. Det samme gjorde sig gældende, da patienten skulle tage underbukser og bukser på, det ramte ben havde svært ved at komme ordentlig ind i buksebenet, og det kom heller aldrig ud igen. Formentlig kan der være tale om nedsat følesans i den ramte side, dermed får hjernen ikke det rette input fra siden og dermed bliver der ikke doseret den rette kraft.

Som sygeplejerske på et apopleksiafsnit er et bad ikke blot et bad, det giver mig mulighed for at observere bl.a om patienten har apraksi, dvs manglende evne til at gøre tidligere indlærte rutiner, f.eks at gennemføre et bad. Patienten begynder måske med at åbne for vandet og vil gå ind under bruseren uden at tage tøjet af, patienten tager måske tøjet forkert på eller vil bruge kammen som tandbørste. Patienten kan godt have en ide om, hvad han vil gøre, men holder forkert på eks. barbermaskinen. Alle disse observationer er vigtige for at tilrettelægge den rette træning til den enkelte, og som jeg før har skrevet, så er det ikke kun terapeuterne, som træner, men også plejepersonalet, for alle hverdagssituationer rummer muligheder for at få træning ind i meningsfyldte situationer. Og netop det med at det giver mere mening for patienten og dermed bedre resultat at træne eks. hånden i en konkret situation og ikke som en øvelse i et træningslokale, er der evidens for.

I dag var hård, fordi jeg ikke kendte nogle af mine patienter (og fordi vi er ramt af sygdom blandt personalet), i morgen bliver bedre, er jeg sikker på. Et godt grin og lidt frisk luft i eftermiddags hjalp mig til at få humøret op, nu er jeg klar til en forhåbentlig god nats søvn.

Sov godt

DSC04238

9 kommentarer:

  1. Jeg tror, at jeg har sagt det før, men for pokker hvor er jeg fuld af beundring for den gerning du og dine kolleger udfører. Jeg kan godt forstå, at der er udsolgt på den mentale konto ind imellem.
    Jeg håber, at du får en god nattesøvn at arbejde videre på.

    SvarSlet
  2. Flot beskrivelse af den forunderlige hjerne, og jeres arbejde med at observere og træne patienterne op igen.
    Håber du får en god nattesøvn Lene.

    SvarSlet
  3. Du beskriver apraktiske utfordringer så konkret og prestist, slik at det blir forståelig for folk som ikke jobber med dette til vanlig. Jeg har mye å lære av deg der.

    Zzzzov godt og god dagvakt.

    SvarSlet
  4. Dine beskrivelser af, hvordan det er, når kroppen ikke virker, fylder mig med taknemmelighed over, at den gør!Tak fordi du deler.

    SvarSlet
  5. Du beskiver det fantastisk flot, også jeg er fuld af beundring for dig og dit arbejde. Jeg så iøvrigt udsendelsen i tv om de elever fra Præstø-ulykken, som stadigvæk er under optræning. Fantastisk så langt de er nået ved genoptræning.

    SvarSlet
  6. Tillykke med de 5 år som blogger :-)
    Dejligt at I er færdige med kornhøsten. "Vi" har stadig et stykke vej.
    Vi ved jo godt at motion giver energi, men uden energi, er det svært at dyrke den, uh hvor jeg kender det. Du får dog en del motion med alle dine skridt :-)
    Hjernen er meget interessant, det har jeg også erfaret :-)

    SvarSlet
  7. Tak Susanne, jeg nyder mit arbejde og fik sovet bedre i nat :-)

    Tak Inge :-)

    Tak Elisabeth, dine ord gør mig glad :-)

    Selv tak Charlotte, jeg nyder også at min krop og hjerne kan samarbejde :-)

    Tak Johanne :-) de er så dygtige i Hammel, jeg har selv haft en niece indlagt på børneafdelingen der.

    Tak Pia, vi mangler også det største høstarbejde, nemlig optagning af kartoflerne :-)

    SvarSlet
  8. Jeg er også meget glad for at læse din blog, fordi du med stor omsorg og indsigt fortæller alle os "uvidende" om dit arbejde på en helt personlig måde. Du forstår at blande fagligheden ind i din personlige blog. Det er en KUNST at kunne gøre det. TAK.

    SvarSlet
  9. Tusind tak for dine ord Nina, jeg er glad for at det lykkes at videregive noget om mit arbejde.

    SvarSlet