SÅ SIDDER JEG HER

Hvad skal jeg skrive om?

Landbruget og kartoffeloptagningen?

Hverdagen på et apopleksiafsnit?

Tankerne om hvordan vi bliver bedre apopleksispecialister?

De sidste dage på motorcykelferien, nu hvor motorcyklen nærmest er gået i hi?

Indlæg om alt det jeg har strikket?  HA hvor er du morsom Lene! En linje ville det fylde.

Da mine børn var børn, var en af de bøger MAN læste, Anna Wahlgrens bog De Kære Børn. Der var meget, jeg ikke kunne bruge, der var noget, jeg brugte, men som ikke virkede, og så var der en enkelt fortælling, som hjalp mig, hver gang jeg undrede mig over, hvad der nu skete. Nu havde vi lige haft et tilfreds og aktiv barn, og pludselig fik vi et barn, der var på tværs, og som hele tiden blev vred og irriteret og som hele tiden søgte grænser. Hun beskrev barndommen som  tider med perioder, hvor man havde tillært sig nogle færdigheder, man vidste, man kunne f.eks. spise med ske, man hyggede sig med det tillærte. I løbet af 1- 1½ år skete der et skift til de perioder, hvor man udforskede ny viden og nye færdigheder, her gik tingene ikke altid som de skulle, stolen, man ville kravle op, drillede, knapperne på trøjen var ualmindelige dumme osv. Gennem hele barndommen og ungdommen vekslede de to slags perioder, hygge med det tillærte, kampen med det nye, man ville lære.

Gad vide om det måske fortsætter resten af livet, blot med større intervaller, i så fald må jeg hellere få klarhed over, hvad det er, jeg synes, jeg skal lære, så jeg ikke går i stå, det ville måske gøre det nemmere at være mig.

I dag gik jeg helt skæv i en diskussion med en af de kolleger, som jeg holder meget af, og det fyldte bagefter, for ret beset var vi enige om mange ting, vi var måske blot to forskellige steder i vores udvikling som sygeplejersker. Jeg var meget træt (ikke sovet siden kl.3) og var ansvarshavende, måske gjorde det lunten kortere og evnen til at høre det mente i det sagte ringere. Heldigvis fik vi snakket om det, og det gjorde godt.

Ikke mere sidderi, der skal bages boller til morgendagens kartoffeleftermiddagsmadpakker, og landmanden skal da også ha noget aftensmad. Koret må vist aflyses for mit vedkommende, jeg tror, jeg bliver direkte farlig at have på landevejen, når det bliver mørkt. Og mørkt er det nu, når jeg kører på arbejde kl. 6.15. I sidste uge var det lyst! Men vi har tørvejr, det er det vigtigste.

God aften til dig.