onsdag, september 21, 2011

VED DU, HVAD DET BEDSTE ER?

Det slog mig, da jeg var ved at spænde skoene. Håret var sat, morgenmaden spist, madpakkerne til folkeholdets eftermiddagsmad smurt, tasken pakket, og jeg kiggede ud på en morgen, som var bælgravende sort.

Det er ikke at kunne se smukke solopgange, mens jeg kører på arbejde, den tid er forbi for i år.

Det er ikke, at jeg har fridag i morgen.

Det er heller ikke, at jeg har nået at få smurt madpakke til mig selv.

Det bedste ved disse sorte morgener er, at ingen kan se mig i bilen, når jeg drøner derud af. Jeg kan skråle løs, lige så tosset jeg vil, uden nogen lægger mærke til det. Jeg elsker min halve time om morgenen, hvor jeg vælger de samme sange om og om igen, fordi de netop den dag er det, der gør mig glad.

Slip glæden løs i dag, og må du få en frydelig onsdag.

P1020342

11 kommentarer:

  1. hehe ja nogen fordele har mørket da..God skrålelyst og en dejlig dag til dig..;D

    SvarSlet
  2. Nemlig skønne Lene - det er det vi skal. "Det den dejligste morgen i 100 år og jeg LEVER"
    Knus

    SvarSlet
  3. Jeg vil slippe glæden løs i dag, Lene. Jeg vil synge og jeg vil grine.

    Må din dag blive fuld af alt det gode :-)

    SvarSlet
  4. Det er så herligt. Jeg synger også i bilen, så jeg er bange for, at det kan høres gennem ruder og motorlyd. Men det gør godt og får humørbarometeret til at sige lidt.

    Jeg håber, at du har sunget dig til en skøn onsdag.

    SvarSlet
  5. Og en god onsdag til dig fra endnu en bilskråler!

    SvarSlet
  6. ...legetøj fra BR.. :-) så fik jeg lige den tåbelige melodi på hjernen.
    Du må have en forrygende glad og syngende dag.. :-)

    SvarSlet
  7. og så holder man ved et lyskryds eller i en kø og opdager, at ham i bilen ved siden af kigger undrende på en:-)

    SvarSlet
  8. Jeg er altså ligeglad med at andre glor, når og hvis jeg synger - så jeg skaber mig ikke kun i mørke ;)
    God dag til dig :)

    SvarSlet
  9. Jeg gør ligesom Helle, og synger når det passer mig, så må folk glo og tænke hvad de vil. Du kan alligevel ikke høre deres kommentarer, så blæs på det! God sanglyst ønsker

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  10. Jeg havde det lige som Inge - det var min første tanke, da jeg så din overskrift :-D
    Mørket har mange fordele... jeg bliver f.eks. lige så køn som så mange andre ;-)

    SvarSlet
  11. Tak Annemarie, og jeg fik sunget masser af gange i dag :-)Der var også en tur hen til kor.

    Inger, og vi lever, det er lige det vi gør :-)

    Tak Liselotte, det blev en god dag :-)

    Tak Susanne, jeg har i deng rad sunget i dag :-)

    Tak moster munter og velkommen her :-)

    Yes Inge! Jeg håbede nogen ville få den jingle på hjernen :-) og tak :-)

    Charlotte, tro mig, jeg kender det :-)

    Tak Helle, jeg kan heller ikke lade være i de lyse tider, men jeg gir den gas i mørket :-)

    Tak fru Jensen og velkommen her. Vi er vist mange bilsangere :-)

    Ellen se lige min kommentar til Inge ;-) Og du er helt sikkert lige så køn som andre, også i mørke :-)

    SvarSlet