tirsdag, september 06, 2011

EFTERMIDDAGSTRISTESSE

Jeg er flad, totalt tømt for energi. Min krop og jeg formår ikke at kommunikere sammen lige for tiden, jeg forsøger at formilde den med sund mad (for det meste), men det er åbenbart ikke nok, den vil ha mere. Motion? Høje energiudfoldelser? Ikke så meget brød? Jeg aner det ikke, jeg sover dårligt, og når jeg er på arbejde, er jeg fuldstændig færdig, når jeg kommer hjem. Også når der ikke har været travlt. Mine gode søvnvaner er gået fløjten, der skal vist trækkes en streg i sandet. Mon jeg falder om, hvis jeg prøver at cykle ind til byen (9km) og aflevere en bog? Mon jeg bare er sådan en, der dagdrømmer om at begynde at løbe, om at blive en sej mountainbiker, om at ………

Så sætter jeg mig med teen og ostemaden og blogger. Jeg læser hos Nadia og må overgive mig, jeg griner højt og slipper frisk luft ind i hjernen, det hjalp. Der er stadig den der bog, der skal afleveres. Bil eller cykel? Det regner og blæser. Hvad mon jeg vælger?

DSC04244

6 kommentarer:

  1. Du vælger bilen og sætter noget god musik på så du kan synge højt inderligt Det giver et godt energi boost :)

    SvarSlet
  2. God ide, Inge, det valgte jeg så ikke ;-) Jeg cyklede 2 km i strid modvind og regn og vendte så om :-) Bogen bliver afleveret i morgen, og jeg hygger mig med te og vådt hår.

    SvarSlet
  3. Du har ganske ret, hun er HELT skøn hende Nadia, hun fik også smilet frem hos mig. Jeg er også faldmast lige p.t.

    SvarSlet
  4. Hehe.. så blev du i hvert fald blæst igennem.. og kunne synge højt på hjemvejen, med vind og vand i ryggen :-)

    SvarSlet
  5. ØV for at være inde i en periode som du beskriver.
    Jeg ved ikke, om det måske kan skyldes vejret, vi savner varme, lys og soltimer (jeg gør), selv om vor ældre nabo synes vi har haft en rigtig god sommer i år.
    Håber vejret er til at bogen kan blive afleveret via cykel i morgen.
    En god aften til dig.

    SvarSlet
  6. Det er svært at holde humøret højt, når man er træt og det regner.
    Et lille (stort) glas rødvin til aftensmaden og så en god bog med i seng. Det var et forslag herfra.

    God aften.

    SvarSlet