mandag, september 19, 2011

INSPIRATION/ANSPORELSE

Andre forstår ikke min fascination af blogland, indimellem forstår jeg heller ikke det selv ;-) Der er dage, hvor det “blot” er læsning om dit og dat, andre dage får det mig til at grine højt eller klukke stille. Der er dage, hvor jeg bliver inspireret til at gøre lidt mere ud af madlavningen eller serverer lækkerier for gemalen, der er andre dage, hvor jeg får sat blomster i vaserne og flytter lidt rundt på puder og lignende. Strikkeideer har jeg mange af, men strikkeriet bliver ikke til så meget, skidt pyt, jeg hygger mig, når det sker.

Jeg har stadig som et mål at øge min motion, den er ikke et fast dagligt punkt, og det skal den blive. Her har flere af jer skubbet til mig, når jeg sad godt og tungt på stolen foran computeren og fået mig til at rejse mig og tage skoene på og gå, bare gå derud af. Jeg har nu meldt mig til Arbejdspladsen motionerer, og sammen med “apopleksitøserne” håber jeg, at vi kan inspirere og drille hinanden så meget, at vi går helt bersærk i motion på alle mulige måder. I dag fik jeg gået 40 minutter i skønt morgensolskin, og da regnen havde regnet af, tog jeg cyklen og tog en runde i nabolaget på 40 minutter. Jeg håber, at de næste tre uger kan give mig nogle gode hverdagsvaner.

DSC04342

10 kommentarer:

  1. God fornøjelse med motionen, du ellers så aktive og travle menneske.
    ;-)

    SvarSlet
  2. Og jeg forstår ikke, dem der ikke finder blog-land spændende!
    Godt med en høj målsætning - alt godt med motionen!

    SvarSlet
  3. Ja nu har du så lige inspireret mig til at cykle en tur på min fridag i morgen.
    Tak for det og sov godt:)

    SvarSlet
  4. Ja, det er svært at forklare, hvad det er, blogland kan. Men jeg sammenligner det ofte med ugeblade og bøger og gammeldags brevskrivning. Det er ting fra de tre dele, som blogland kan give mig, - masser af inspiration og mulighed for at udtrykke sig.

    Jeg hopper på cyklen i dag, - og bliver garanteret våd. Igen. Men man vænner sig.

    SvarSlet
  5. Jeg forstår dig ! Fortår din glæde ved Blogland :-)

    SvarSlet
  6. Som du inspireres af andre, inspireres jeg af dig.
    TAK for det :) KH Tante T

    SvarSlet
  7. Blogland er inspirerende og fascinerende.. men ind i mellem forstår jeg heller ikke helt mig selv, men det behøver man vel egentlig heller ikke altid.. :-)
    Hav en god og frisk tirsdag, med indlagte motionspauser.. :-)

    SvarSlet
  8. Det som har undret mig - er at man kan finde på at krænge ud af sig selv og fortælle ting som i princippet er til rådighed for alle.

    Men Blogland fylder meget i hverdagen - vist gør det så!

    Godt du kom ud og gå! Håber du får nogle fine ture!
    Jeg har fået forbud mod at gå indtil min læge har fundet ud af hvorfor jeg er så træt! Lidt øv..

    SvarSlet
  9. Blogland er et dejligt land at være i, men de, der ikke har prøvet, kan ikke forventes at forstå.
    Det er inspirationen, man får, men det er i høj grad også alle de skønne mennesker, man får kontakt med i større eller mindre grad, og som man ellers aldrig ville have anet eksisterede :-)

    SvarSlet
  10. Tak Betty, nu skriver jeg jo ikke om alle de timer, jeg hænger foran computeren ;-)

    Tak Charlotte, næh man skal nok ha prøvet det, før man forstår :-)

    Tak Hanne, håber du fik en god cykeltur :-)

    Eva, du er sej, jeg håber også jeg vænner mig til det :-)

    Miri, det er jeg glad for at høre :-)

    Tusind tak for dine ord, tante T :-)

    Tak Inge, motionspause kom her til sidst, den var tiltrængt :-) Vi skal nemlig ike altid forstå os selv ;-)

    Kong mor, det er da træls, at du er så træt, håber I finder ud af det.
    Ja vi har vist forskellige tæskler i blogland for hvad vi lader komme ud på bloggen ;-)

    Ellen, og det er netop mødet (viruel eller ansigt til ansigt) som gør blogland ganske særlig :-)

    SvarSlet