torsdag, september 22, 2011

DE GAMLE DAGE

I dag har jeg tænkt tilbage på de gamle dage, dengang jeg var en del af arbejdsholdet gennem 11 år. Når vi lagde kartofler ind, blev der tit et lille tidsrum på 5-10 minutter mellem læssene, sommetider mere. Nogle gang skulle jeg skovle jord væk, andre gange kunne jeg nå at komme ind og sætte en vask over, smøre madpakker, ordne kontorarbejde eller måske køre hen og hente børn ved bussen. I dag har vi et andet indlagringsgrej, det sørger for at fjerne det meste af jorden selv, og jorden kommer ud i kasser, uden at vi skal skovle. Derudover er grejet større, så der kører flere kartofler henover båndet, hvor vi står. Det betød i dag, at jeg indimellem havde op til 15 minutter, hvor jeg kunne sætte vask over, smøre mad, eller blogge (der skal være fordele ved ikke at have hjemmeboende børn og at have en rengøringshjælp)

P1020349

P1020353

 

 

 

 

 

 

Ved 14 tiden havde de ikke brug for min hjælp mere, og så opdagede jeg, at vaskemaskinen blinkede med fejlvisning. Jeg kunne ikke huske, hvor brugsanvisningen var, så jeg ringede til en elmand, han kunne ikke komme. Så ringede jeg til en anden, han fortalte, at det fejlnummer var noget, jeg selv kunne ordne. NÅ jeg fik fundet brugsanvisningen og gik i gang, men manglede noget meget fladt at samle vand op i. Jeg er så kodet til, at min handyman ved alt og kan alt, så jeg ville spørge, om han havde sådanne flade bakker. Han var fortravlet, regnen drillede jo, så jeg fik blot besked om, at han ville sende en af folkene ind, når der var tid. SÅ blev jeg stædig, jeg havde ikke bedt om hjælp, kun om en flad bakke! En plastikpose og masser af køkkenrulle senere, så var pumpesien renset, og mit vasketøj er nu klar til at hænge op.

P1020378

7 kommentarer:

  1. He He He, ja travle lansmandskoner kan altså mange ting selv. Og når vi ikke kan, har manden ikke tid - og ja - så kan vi jo alligevel det hele.
    Jeg sidder og tænker at din fortælling er så lig med hvad jeg har oplevet mange gange. Mine forældre havde kartofler, og min mor hjalp også med hvad hun kunne. Jeg hjaælp selv da jeg blev ældre, og på et tidpunkt fandt jeg så min egen landmand og hjælpe. Dog ikke med kartoflerne, dem har vi kun i haven. Og endda for første gang i sommer, da min kære far jo ikke er her mere til at levere dem:-(
    Vi har klaret det, og jeg må sige at min landmand syntes det er skønt at hans svigermor og kone ved SÅ meget om kartoffel avl :-)
    God aften til jer, Betina.

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre at kartoflerne er på vej i hus - og at det ikke længere er skolebørnene og landmandskonerne, der skal grave dem op i efterårsferien :-)

    SvarSlet
  3. Det gør ikke noget at have travlt, bare man kan variere opgaverne og udfylde tiden fornuftigt, - det kan du da vist.

    En flad bradepande fra ovnen har jeg af og til brugt til tømning af vaskemaskine. Man må jo sno sig. Jeg har altid undret mig over, at det ikke kan gøres mere smart. Men det er nok fordi, det er mænd, der designer vaskemaskiner....

    SvarSlet
  4. Haha.. Man kan hvad man skal og vil.. :-)
    Jeg plejer at bruge et fad eller bradepanden fra ovnen

    SvarSlet
  5. Betina, det er godt at kone og svigermor har forstand på kartofler, for dem kan vi ikke undvære :-) Og din far ville nyde at se jer have styr på kartoffelavlen :-)

    Marianne, nej de tider vil vi ikke tilbage til :-)

    Eva, ikke en gang bradepanden var lav nok, det er helt sikkert mænd, der har designet de vaskemaskiner :-)

    Inge, det kan man nemlig :-)

    SvarSlet
  6. Nød lærer nøgen kvinde at spinde....

    SvarSlet