Lige nu er min hjerne ved at gå i kaos, jeg læser om hjernen, om dens opbygning, om oligodendrocytter og andre sjove ord.
Egentlig er det slet ikke det, jeg skulle lave, jeg skulle lave en disposition for min undervisning i morgen på sygeplejeskolen, men lige nu er det meget nødvendigt for mig at have læst disse kapitler.
Ret beset er det ikke det, jeg skal undervise i. Jeg skal undervise i apopleksi, sygdomslære, symptomer, behandling og forebyggelse. Jeg skal fortælle om det Nationale Indikator projekt, om referenceprogrammet for Apopleksi og om mit arbejde som apopleksisygeplejerske.
Hvorfor bruger jeg så tid på det andet?
Hvorfor bruger jeg tid på at tænke på, hvad tøj jeg skal have på?
Jeg er hundehamrende nervøs for i morgen. Jeg ved udmærket, at jeg kan undervise i dette, men jeg har aldrig prøvet denne undervisningsform før, omkring 60 studerende i et auditorium, et rum jeg ikke kender. Jeg kan ikke huske nu, hvordan overhead og PowerPoint virker, så det vælger jeg fra, jeg er ikke vant til at bruge en tavle systematisk, så man kan tage noter ud fra mine skriblerier. Jeg har fået at vide af studerende, at de hader PowerPoint og elsker en tydelig og langsom skrift på en tavle kombineret med en engageret underviser.
Så jeg læser om hjernens specialisering, om venstre og højre hemisfære, om dit og dat. Jeg har brug for at vide 100 %, at jeg ved noget. Jeg har brug for at vide, at jeg ser godt ud, så det tøj en af mine unge kolleger kommenterede som smart er valgt ud. Jeg er jo vant til at have uniform på.
Hvorfor sagde jeg ja til det her?
Hvem der var et døgn længere henne ;-)
Du har sagt ja fordi det er en spændende udfordring? Og fordi du er supergod til at undervise andre!! Og engageret! Det kommer til at gå godt - selvfølgelig ;) Pøj pøj Lene
SvarSletJeg ville ønske, at du vidste, hvor meget du brænder igennem, Lene. Du brænder igennem alting. Ingen ser om du er smart klædt, pæn eller skriver nydeligt på tavlen, for du brænder. Mennesker, som brænder, behøver ikke være nervøse, for vi fanges og optages med det samme.
SvarSletGi' den en skalle som Lene i morgen, så er der absolut ingen grund til at være nervøs. Du er fantastisk!
Anette, du har fuldstændig ret, jeg har jo glædet mig til at møde de studerende, men lige nu er jeg nervøs ;-) Tak for tilliden :-)
SvarSletTusind tak Liselotte, du har jo mødt mig, så jeg læner mig op af din kommentar :-)
Jeg siger som Liselotte - du brænder igennem, og indtager et rum med en selvfølgelig autoritet - en autoritet der bunder i at du hviler i dig selv, at du er dybt seriøs med dit arbejde, at du har en naturlig venlighed og en god empati. Så Lene - det kommer til at gå så godt. Jeg gad godt lytte med, det er spændende stof, du formidler En anden gang vil jeg gerne have en plads i hjørnet! :-)
SvarSletJeg er sikker på, det nok skal gå godt. Du ved sikkert 100 gange mere end de studerende ved og så har du jo fordelen af at du kender det du skal tale om fra praksis og kan krydre med eksempler.
SvarSletPøj - pøj - pøj
Lene, jeg er ikke i tvivl om du kan dit stof og jeg ville nyde at sidde i dit auditorium i morgen og følge undervisningen. Jeg tænker at når du fanger vores kommende kollegaer med din begejstring for apopleksiområdet, ja så er power point, overhead og tavle total underordnet - det er ikke det der er afgørende... Ej hellere din påklædning - det vigtige er at du fanger personerne og det er jeg overbevist om du vil gøre søde Lene :)
SvarSletForresten - det billede virker bekendt, men du har vel ikke været på kursus i Fredericia for år tilbage?
Pøj pøj med undervisningen :D
Tak Ella :-) hvis jeg kunne tage dem med ind på afdelingen, så ville det nok gå nemmere ;-) Jeg er rigtig glad for din kommentar, du har jo mødt mig i rollen som sygeplejerske :-)
SvarSletTak Pollyanna,det forsøger jeg også at fortælle mig selv, og mon ikke sikkerheden kommer når jeg står der og ser mine kommende kolleger i øjnene :-)
Else, tak for din kommentar, du kan jo vurdere mine ord ud fra din faglige viden og det er jeg glad for :-)
Så vidt jeg husker har jeg ikke været på kursus i Fredericia :-)Billedet er taget udenfor sygehuset som reklame til et oplæg ved en temadag :-)
NU må jeg vist give mig til kende... Jeg er sygeplejestuderende (på sjælland)og har nu i et par måneder fulgt med på din blog, og jeg er impponeret over dit engagement!!! Jeg har haft et klinikophold på apopleksiafdelingen, hvor jeg syntes, det var en ren ørkenvandring, trods det faktum at det er en af de klinikophold, hvor jeg har lært mest!! Derfor er jeg så meget mere imponeret over, hvor meget du brænder for dit fag, og når jeg læser din blog, får jeg næææsten helt lyst til at komme på apopleksiafdelingen som snart færdig-uddannet! Og det er altså temmelig godt klaret at brænde så meget igennem skærmen, at jeg får lyst til at lave en ommer på apopleksi, når man tænker på, hvor meget forfærdeligt, jeg syntes specialet var - den gang....
SvarSletPøj pøj med i morgen! Jeg ville ønske, at jeg også sad i auditoriet og kunne blive en del klogere på specialet!
Mvh. Ditte
Kære Ditte, velkommen her og tusind tak at du giver dig til kende. Jeg sidder her og bliver så glad over at jeg kan være med til at give et positivt billede af det at arbejde med apopleksipatienter :-)
SvarSletOg held og lykke med din videre færd som sygeplejerske,jeg håber, du finder det du brænder for. Du har valgt et fag med så mange muligheder, jeg er stadig rigtig glad for mit fag, selvom jeg ikke altid synes at politikere har forståelse for vores fag.
Jeg tror, du vokser en meter, når det er vel overstået, Lene! Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver vel overstået - men det er en rigtig kvindeting, du fremhæver. Mange af os vil jo være forberedt til tænderne, mens mænd ofte bare kan deres stof nogen lunde. Pøj pøj, rank ryggen du søde og dygtige sygeplejerske :o)
SvarSletFra en underviser til en anden:
SvarSletDet der med tøjet er ski vigtigt, jeg kalder det sikkerhedstøj. Er det i orden, så kan man koncentrere sig om resten. Jeg har flere sæt sikkerhedstøj, som jeg vælger imellem når jeg underviser.
Jeg kender dig ikke, men det at der er nervøs er bare det bedste tegn, for så er der ingen tvivl om at du idag yder dig allerbedste :-) sådan er det nemlig.
God fornøjelse.
Pøj, pøj Lene - glæder mig til at læse, hvor godt det gik og hvor fedt det var, at gøre det.
SvarSletSøde Lene alt er jo sagt og jeg sender bare gode ønsker om at du retter dig efter alle rådene. Du er dig og det er meget mere end fint og godt.Krammer og pøj,pøj herfra!
SvarSletJeg tror på at de bliver alletiders undervisning i dag og jeg ved at de studerende ikke kan få en bedre underviser - store kram herfra
SvarSletHep hep Lene - du kan godt og du ser hamrendes godt ud. Op paa hesten og saa afsted. :)
SvarSletPoej poej - jeg haaber dine elever paaskoenner al dit slid og din omtanke i forberedelserne. :)
Nu er vi ved at være et døgn længere fremme - og det hele gik godt - ikke?
SvarSletDu har været stangsmart og knalddygtig - jeg ved det :)
Ja, hvis du kan sige ordet i overskriften uden at kløjs i det, så kan du også klare et bette auditorium!
SvarSletJeg er som de andre sikker på, at du kan dit stof, og du ved, hvad du taler om og er vant til at formidle dit stof på en eller anden måde.
Men jeg tror på, at du godt kunne være lidt træt efter i morgen.
Pøj pøj.
Hej Lene
SvarSletHvordan gik det så i dag? Har jo været spændt og har været gentagne gange herinde og kigge... - Havde du også de sygeplejestuderende i din hule hånd? Jeg håber og tror det, for dit engagement smitter helt herover på sjælland!!
Mvh. Ditte
Fordi du kan lide en udfordrig og har svæt ved at sige nej, når der kommer en.Det gik jo også godt er jeg sikker på.
SvarSletmadame, du har som altid ret :-) det er en kvindeting at skulle alt ned til fingerspidserne.
SvarSletLise, det med tøjet er meget vigtigt, så jeg var glad for det jeg havde valgt. Så skulle jeg ikke tænke på det :-)
Husejer, værsgo at læse :-)
Tak fru koch :-)
Tina, de kender mig jo ikke :-) men jeg syntes vi havde en god kontakt.
Marianne, jeg nød at undervise,m og jeg fik lavet lidt reklame for min afdeling :-)
Tak Helle :-)
Conny, jeg er i hvert fald træt lige nu :-)
Ditte, om jeg havde dem i min hule hånd, ved jeg ikke, men det gik godt syntes jeg :-)
Tak Conny, og jeg kunne godt finde på at sige ja igen :-)