Kirken tager sig helt anderledes ud med de bløde varme lys og dæmpet loftbelysning. Når salmerne skulle synges, blev der skruet lidt op for den elektriske belysning.
Både min far og siden min mor har været aktive i menighedsrådet, og det kunne jeg mærke på de varme håndtryk min far og jeg fik, man glædede sig over at se ham.
Der er andre end os, der savner min mor, det ved vi godt, og der var nok også andre, der sendte en kærlig tanke til hende, da min mors navn blev læst op. Der var dog dem, der var langt yngre på listen over sognebørn, som var døde i årets løb, og jeg tænkte på de børn, der mistede en far eller mor, som var på min alder.
Efterfølgende var der kirkekaffe i våbenhuset, vi fik en snak med forskellige fra byen, og så kørte vi i mørket til Nordjylland, mens tankerne fik ord med på vejen.
Nu er dagen ved at være til vejs ende, jeg har spist sammen med min far og min mand, jeg har fået knus af sønnen, som lige skulle ud og sige hej, og jeg har talt med datteren i telefonen, så alt er godt lige nu.
Din sidste sætning - ummmm - dejligt. Og den der stage må da godt finde hjem til mig, den er bare flot.
SvarSletJa det er !
SvarSlet:-)
Levende lys har bare så meget sjæl...
SvarSletLyder virkelig som om alt er trygt lige nu. Savnet efter din mor kan ingen jo tage fra Jer, men sådan en oplevelse i kirken kan mildne og sætte tingene lidt på plads.
SvarSletTak fordi du deler.
Det lyder som en varm og god oplevelse, Lene! Lysestagen på dit nederste billede er helt fortryllende smuk :-)
SvarSletSister, den er så smuk, og jeg kan huske min mor var så glad, da de købte den til kirken.
SvarSletMiri, det er så godt, når det er, og det skal vi huske, når vi ikke har den følelse :-)
Marianne, lige præcis :-)
Johanne,det er en god tradition :-)
Madame, den er smuk og den sender et dejligt varmt skær med sine mange lys :-)
Kirkerum er så smukke - og fortjener nemlig det bløde og levende lys som stearinlys giver. De er aldrig nemt at miste sine forældre - heller ikke selv om man er helt voksen og evt. har egne børn, Lene - men de sår det giver at miste når man er barn eller ganske ung - er helt sikkert "en "anderledes" sorg, Meget, meget vanskelig at komme igennem - fordi man berøves trygheden og hele det livsgrundlag som man kender - og man efterlades til selv at bygge et nyt op - lang tid før man var ellers var "flyvefærdig" (eller det var/er ihvertfald min oplevelse.
SvarSlet- men hvor er det forresten typisk dig, at du har overskuddet til at sende omsorgsfulde tanker til andre - midt i din egen erindring og sorg over din mor ...
et cetera,når det at miste en mor/far som 51 årig føles svært, hvordan må det så ikke være for dig og andre, der har mistet så tidligt. Og du beskriver det så godt og så præcist, netop det grundlag man bygger sit liv på, at det forsvinder længe før man er klar til at bygge sit eget grundlag.
SvarSletTak for dine ord :-)
Tak for at du vil dele med os andre. Smuk dag I har haft dig og din far, og omsorgsfulde børn er du også begunstiget med. Dejligt.... kram herfra
SvarSletfru koch, jamen jeg er jo heldig :-) kram tilbage :-)
SvarSletJeg kan læse i har haft en god oplevelse i kirken, med levende lys de giver også en god stemning,det må også være rart, at hilse på mennesker som i begge har kendt igennem mange år.
SvarSlet(Jeg synes også Eva er en god præst)
Conny, Eva er nemlig en god præst, og jeg har jo svært ved at kende folk, for det er mange år siden jeg kom i byen. tidligere kom jeg kun hjem i huset, men nu er vi jo med min far til forskellige arrangementer :-)
SvarSletSkoent indlaeg Lene. Jeg elsker traditionen med at laese navnene paa de doede gennem aaret op paa allehelgenesdag, men er ikke helt sikker paa det er en udbredt skik i hele Danmark, eller om det bare er noget NordJysk/indre missionsk?
SvarSletJeg elsker dine dage med din far. Jeg synes naesten jeg kan maerke og dufte hans naervaer. Stort knus til (((((((dig og dine))))))). Uanset hvor gammel man er, saa kan det da ikke vaere let at miste en foraelder - eller ens kone, for den sags skyld.
Tak Tina, indremissionsk tror jeg ikke det er, for de kirker jeg har været i, har ikke været præget af den retning ;-) Og på folkekirkens hjemmeside står det også som en tradition på alllehelgensdag. Jeg tror måske snarere at vi protestanter er holdt op med at være så forskrækkede over alle disse ritualer og har taget nogle af de katolske traditioner til os ;-)
SvarSlet