EN LILLE TING OG DOG

Der er mange ting man tager for givet i sin hverdag, man tænker ikke over det, når tingene fungerer.

Jeg havde en patient i brusebad, det kunne vedkommende klare det meste af selv, så jeg gik ned for at hente noget tøj til patienten.

Og så stod jeg der i linnedrummet og blev så glad over et par bukser!

Patienterne opfordres til at have deres eget tøj med. Her hos os kommer man hurtigt op, og velvære og følelsen af at være lidt sig selv er også forbundet med tøjet.

Så sker det jo ofte, at der hurtigt bliver tøj til vask, og vi har ikke vaskemaskine, så det skal de pårørende have med hjem. Men patienten skal jo stadig op, skal træne osv. så vi finder noget af vores tøj. Førhen havde vi kun skjorten og den ærmeløse undertrøje, i nogle år har vi så haft T-shirten, som mange hellere vil have på. Bukserne bestod så af et par lange herreunderbukser, og hvor værdigt er det lige at have sådan noget på, så vi puttede tit en morgenkåbe udenpå.

Det harmonerer bare ikke så godt sammen med frihed til at bevæge sig, den sidder lidt løst, er faktisk tung og varm at have på og går tit op, når man går eller driller, når man sidder i kørestol.

En dag var der en ny kollega, som vidste, man kunne få bukser i samme stof som skjorterne, de var af samme model som mange hjemmebukser, elastik i livet og lidt løse i benene. Vi bestilte nogle, og der blev hurtigt mangel på dem, for alle ville gerne bruge dem til deres patienter. Nu mangler vi aldrig, vi får op i samme mængder som skjorter og T-shirts, og en patient, som kommer gående i T-shirt og bukser, måske med egen trøje på til at live op på det hvide, ser faktisk pæn ud.

Casual look ville modeverdenen nok betegne det ;-)

Hvor er jeg glad for, at vi fik de bukser. For mig er de med til at øge værdigheden i en svær situation.