3.24 ringer telefonen, datteren er på vej hjem med natbus, og aftalen er, at jeg henter hende i nærmeste by(9km)
Mens jeg kører i mørket, kommer jeg pludselig, måske foranlediget af filmen fra i aftes, til at tænke på et andet telefonkald, som endte dybt tragisk. Nemlig den unge mand fra datterens parallel klasse i 1. g, som bliver meget fuld, sætter sig i en bus, falder i søvn og vågner først op i en lille by ude på landet. Han vælger ikke at ringe til sine forældre, men prøver at gå hjem, farer vild, vandrer i mørket ude på en mark, ringer til sin far. Telefonen løber tør for batterier midt i samtalen, og det er det sidste, hans far snakker med ham. En uge senere finder man ham død i Limfjorden.
Mine børn blev nærmest hjernevasket derefter med sætningen, ring til mig uanset hvad, ring til mig uanset hvor meget I har dummet jer, hvis I har brug for hjælp, så ring til mig.
Nu går der langt imellem, at jeg skal køre om natten, men jeg gør og gjorde det gerne.
puha en skræk og advarsel historie. Selvfølgelig henter vi altid uanset tidspunkt og hvem det er :-)
SvarSletMarianne, sådan var jeg vant til hjemme fra, og det har vi videreført :-)
SvarSletJa puha - det er nervepirrende at lukke ungerne ud i den virkelige verden. Kender alt for godt at hejse flaget på halv, fordi et ungt liv blev afsluttet alt alt for tidligt. Så jeg kører også hellere en gang for meget end en gang for lidt...
SvarSletPollyanna, her fik forældrene så aldrig chancen for at gøre det, hvilket jeg syntes var så tragisk.
SvarSletJeg tror vi er mange, der gerne står op om natten.
Uha for en historie!
SvarSletLige præcis i går nat var det jo glat ud over alle grænser her i området, og jeg havde lovet at hente yngste. Men jeg lod en forældrebetalt taxa gøre tjansen, for jeg turde ikke selv, og togene kørte lige præcis i går nat ikke. Trælse penge, men en sjælden gang i mellem må det bare til. Især med din historie i baghovedet.
Det husker jeg tydelig det der skete den gang,ja det var skækkelig for de forældre
SvarSletTrist og tragisk historie...
SvarSletMin mor har altid været villig til at hente. Men jeg flyttede jo til fastlandet, da jeg begyndte i 1.g - og så var der ikke andet at gøre, end at klare ærterne selv. Og klare dem, det gjorde vi heldigvis :-)
Men jeg ville også til enhver tid foretrække at hente egne unger, når jeg når dertil, fremfor at overlade dem til sig selv - det er jeg fuldstændig overbevist om.
Jeg har ingen bil, det havde min mor heller ikke. Til gengæld lå der altid penge til en taxa. Det vil der også gøre her, lige om lidt, når ungerne når dertil.
SvarSletVi har også altid sagt: Ring..uanset hvad, og de har også gjort det. Da vi boede på fastlandet kørte husbond de 3 ældste i tide og utide.(kun han har kørekort) Vi havde telefonen ved siden af sengen, når vi gik i seng.
SvarSletHer på øen flytter man til fastlandet, når den tid kommmer, men der bevægede de sig til gengæld heller ikke så meget omkring til hverdag. Når de 2 yngste så kom hjem til øen i weekenden og besøgte kammerater, så blev de hos hinanden til næste morgen. Og derefter kommer farmand og henter!
Gid alle forældre ville gøre det samme for deres børn. Efter min mening hører det med til at være ansvarsfulde forældre.
Conny, hellere betale pengene og vide de kommer sikkert hjem, også min tanke :-)
SvarSletConny, ja det var en sørgelig tragisk historie
Lotte, de fleste unge mennesker kan jo godt klare sig selv og passer på hinanden, men det er godt at vide, at ens forældre er der, hvis der bliver brug for det.
Pernille,og det synes jeg er en god ting. Kendte en far som var af den mening, at var de gamle nok til at gå i byen var de også gamle nok til selv at finde ud af at komme hjem. Det var vi så ikke enige i.
Enig Johanne. I det her tilfælde ville jeg tro at forældrene nok skulle ha hentet deres søn, han havde nok fået skæld ud, men de fik jo ikke chancen.
Hvad skete der? - min kommentar forsvandt :-)
SvarSletDen unge mand du fortæller om, er søn af min kollega, og jeg husker endnu da var med til at lede efter ham. Det var så meningsløst.
Dengang var mine børn endnu ikke så store, men nu er datteren kommet i den alder, hvor man går i byen, og jeg kører også glad og gerne.