mandag, november 10, 2008

TÆND, SLUK, TÆND, SLUK

Vejret skifter hurtigere, end jeg kan nå at reagere på, så nu er lyset tændt hele tiden.

Dagen tilbringes på kontoret, landmanden havde bestilt ny computer og printer, og så var det så mit job at servicere computermanden.

Han rev sig i de få hovedhår, han havde tilbage, for computeren var så gammel, at der hverken var netkort, USB stik eller andet godt i den. Og hans opgave var at få alt det, der lå i den gamle, ført over i den nye!

Løsningen blev til dels, at nogle af programmerne i dag findes som netbaserede, så det går vi over til, det er så også dem, jeg skal sætte mig ind i.

Men landmandens ældgamle faktura program, fra før windows blev til, kan ikke undværes, så vi får besøg af computermanden igen i morgen.

Imens sidder jeg her, sletter dokumenter og tager stilling til, hvad der skal gemmes. Alle der har fulgt med her et stykke tid, ved, at sådan noget gør mig decideret syg. Kvalme, hovedpine og hjerteflimmer, ahh måske sat lidt på spidsen, men jeg prøver at trøste mig med te og lidt blogkiggeri, for nu er jeg jo på nettet overalt ;-)

Og gennem kontorvinduet viser vejret hele sin palet af efterårsmuligheder, der er nok at se på, hvis man er til blæst, flyvende blade, tunge regndråber, solstråler så skarpe og en himmel, der skifter kulør konstant.

7 kommentarer:

  1. Efteråret er en rigtig flot årsid ......bare vi giver os tid og mulighed til at nyde den..........

    Janne

    SvarSlet
  2. Janne, jeg nyder det indendørs :-)

    SvarSlet
  3. Weeee så skal I til at have RIGTIG netbank?? ;)

    SvarSlet
  4. Lizelotte, jep, så må vi se om du har lavet det brugervenligt ;-)

    SvarSlet
  5. Hej Lene - tillykke med alt det nye grej - det er skønt når tingene kører når man skal sidde og rode fakturering og kontering - det er også mig der har æren af det herhjemme - vi bruger bedriftløsning til begge dele og de arbejder sammen - det fungerer rigtig godt - jeg kom til at tænke på det de du skrev om det gamle faktureringsprogram fra før ....

    SvarSlet
  6. Vi lod være med slukke,vi blev enige om, det vist var den dag, hvor lyset skulle være tændt hele dagen.

    SvarSlet
  7. Mette, vi bruger også bedriftsløsning her men ikke til faktura ;-) landmanden synes det er helt fint med alt det nye (som jeg skal sætte mig ind i) men ikke hans faktura program ;-)

    Conny, sådan blev det også her, til sidst :-)

    SvarSlet