GENTAGELSE 2

Det forrige indlæg og kommentarerne dertil fik mig til at huske noget, jeg som rimelig nybagt mor læste for år tilbage.

Jeg undrede mig over, at da min lille datter begyndte at gå, så kunne hun, når jeg var ved at lave noget, hvor jeg gik rundt i huset, blive meget vedhængende og pjevset. Lige så snart jeg satte mig ned for at læse lidt for hende eller lege med hende, så begyndte hun at gå på opdagelse.

Dengang var denne bog børnebiblen, og heri læste jeg, at for at børn tør gå på opdagelse i en ny verden, som det er, når man pludselig kan gå, så er det vigtigt, at basen er i orden. De har ikke erkendelsen af, at når mor går, så kommer hun tilbage, derfor bruger de deres kræfter på at holde øje med mor. Så snart mor sætter sig ned, så ved barnet, hvor det har mor, og så står verdenen åben for nye landvindinger.

Egentlig synes jeg, at denne beskrivelse kan bruges på meget andet i vores liv. Når vores base er i orden, kærlighed, tro, håb og tryghed, så tør vi gå ud i verdenen, tør gå på opdagelse, tør ændre på vores hverdag.

Jeg sidder her og bliver glad helt ind i hjertet, for jeg mindes pludselig alle de dejlige timer, jeg har haft med mine to børn, hvor jeg var basen, og de udforskede den lille verden omkring os.

Nu er de rejst hjemmefra, men stadigvæk ved de, at vi er ikke længere væk end en SMS, hvis det hele brænder sammen, og så kan man egentlig klare meget selv.