mandag, november 17, 2008

AHHHHH

Det går lige så let, som når vi arbejder med vejrtrækningen til kor. Helt automatisk tager man en dyb indånding, når man har arbejdet med at puste ud aktivt med brug af alle støtte muskler, og sådan er fornemmelsen også ved at træde udenfor min dør her til morgen.

Kroppen kan ikke andet end at trække vejret dybt ind, mærke den kolde frostluft hele vejen ned, og selv nu hvor jeg er inde igen, kan jeg mærke den friske livgivende luft i mine lunger.

Luften knitrer, sollyset sammen med rimfrosten giver havebordet glimmer på. De enkelte blomster, der er tilbage, bøjer hovedet, gæssene flyver ude af mit åsyn men med deres karakteristiske skræppen i mit øre.

Ahhh, støvsugning, opvask og kontorarbejdet skal overstås i en fart, så jeg kan nå en gåtur, inden det er tid til donortapning og aftenvagt.


Ha en herlig novemberdag.

13 kommentarer:

  1. Aaahhh!

    Jeg tror, du får en dejlig dag i dag, Lene.

    SvarSlet
  2. Håber du får en dejlig mandag - her er vejret skønt lige nu

    SvarSlet
  3. Lotte, tak og jeg håber du får en lige så dejlig dag :-)

    Tak Anette,dejligt at høre, at der også er godt vejr hos dig :-)

    SvarSlet
  4. En pragtfuld morgen, og der loves sne senere på ugen :-)

    SvarSlet
  5. Helle, ho ho ho jeg elsker sne :-)

    og Helle, i min blogreader står du til et nyere indlæg end det jeg kan se, når jeg går ind til dig, mon du har slettet det?

    SvarSlet
  6. Nemlig - lige præcis sådan er det, og sådan var min morgen også.
    Tak fordi du sætter ord på.

    SvarSlet
  7. Nogen gange........så får jeg så meget ind i programmet inden en aftenvagt........
    Man har jo hele dagen.............
    Men der skal netop også være tid til afslapning....det "andre" har om aftenen..........
    Men altså - ikke altid nemt - noget man skal "vælge til"......

    SvarSlet
  8. Ja, det var en fantastisk dag i går! Denne dag er mig noget grå og blæsende...

    SvarSlet
  9. Tænk, havde I frost i går, Lene, det havde vi ikke herovre.
    Det er da noget af et dagsprogram du har, når du også skal på arbejde om aftenen. Men jeg håber, du slap gennem dagen uden at blive alt for udmattet :o)

    SvarSlet
  10. Hov, det var mig, Lene, jeg ved ikke, hvorfor jeg blev anonym :o)

    SvarSlet
  11. I lige måde og pludselig får lyst til en stor mundfuld luft :-)

    SvarSlet
  12. Selv tak Johanne, og så fik næste dags vejr mig til at tabe skrivelysten ;-)

    Miri, den var bare så trist at stå op til, men solen kom dog frem til sidst :-)

    Madame, der var is på vandpytterne, da jeg gik formiddagstur :-)

    Bare træk vejret ind, Marianne, der er masser af den :-)

    SvarSlet
  13. Det forstår jeg ikke, Lene. Jeg har da ikke slettet noget ;-)

    SvarSlet