Sandfygningen er nået endnu længere ind, end sidst jeg var der, for nu er meget sand foran fyret, og alle bygningerne omkring er væk nu.
Vi begyndte at gå opad, min far er sej, han trådte til, der var ikke brug for en hjælpende hånd der. Billedet er taget i modlys, men jeg synes faktisk det er et sejt billede af min far ;-)
Der var dejligt på toppen og vi nød udsigten udover vandet og indover land.
Senere kørte vi til Lønstrup og gik en tur i den nærmest folketomme by. Keramoda havde desværre ikke åbnet, nu havde jeg lige sat næsen op efter en ny tepotte, men det får vente.
Mens vi gik en tur langs bækken, tog jeg min far under armen, først gik vi ikke særligt godt sammen, men så fandt jeg hans rytme, hans takt, og så gik det meget bedre. Og så kom jeg til at tænke på, at sådan er det jo også i kontakten eller samtalen med et andet menneske. Det kan være svært at finde hinanden, men hvis man prøver at finde den andens rytme, den andens takt, så kommer man nemmere i gang med snakken.
Det gjorde vi også, det kan godt ske, vi tit er omkring samme emne mange gange, men der kommer næsten altid noget nyt med, og at min far har været historielærer og slægtsforsker og i øvrigt altid meget interesseret i andre menneskers liv, det hjælper ham nu, jeg får stadig meget ud af vore samtaler.
Vi havde en dejlig tur.
Området omkring Rubjerg Knude Fyr, er fantastisk, vi var der i september, bl.a. sammen med min nevø på 30, som aldrig før havde været der. Det var rigtigt morsomt at høre hans begejstring og forundring over stedet.
SvarSletOg har man tid ligger Strandfogedgården med udstilling af områdets kultur- og naturhistorie godt en km. fra fyret.
Pragtfuldt billede af far - ingen grund til beskedenhed der, do :D
SvarSletDet lyder som om, du og din far har haft en rigtig dejlig tur - din beskrivelse af jeres kontakt er meget rørende. Og han er da sej, når han sådan kan forcere terrænet omkring Rubjerg Fyr!
SvarSletTak for endnu et gensyn med et af min barndoms lande, jeg er jo født i Hjørring, så området omkring Lønstrup, Mårup og Rubjerg Knude vil altid have en stor plads i mit hjeret.
:-)
Tak for et dejligt indlæg Lene. Ved godt du savner din mor - men hold op hvor er du heldig med en far af den slags.God aften til jer herfra....
SvarSletVidunderligt billede af din far :) Billederne taler for sig selv - der er så skønt deroppe. Du er heldig med din far - og han med dig. :)
SvarSletSikke en dejlig tur I har haft, jeg er helt misundelig. Jeg må vist også snart lokke familien med på tur.
SvarSletMan snakker så godt, når man går sammen :-)
Eli, jeg har også bestemt at børnene skal lokkes med på en tur, og vi så godt skiltet til fogedgården, men orkede det ikke i dag ;-)
SvarSletTak sister :-)
Henriette, det er et herligt område, og min far er sej ;-)
fru koch, jeg er heldig, jeg ved det :-) og taknemlig ligeså
Tak Helle, det var skønt at være ude i den friske luft :-)
Helle, det gør man, og for min fars vedkommende sætter det også gang i minderne og dermed fortællinger :-)
Smukt !
SvarSletOg med tanker på dit "Morgenstund" indlæg- du er en kvinde, en mor, en hustru, en datter og sygeplejelske.. Godt du kan komme ud og blive blæst igennem :-)
Det er dejligt at læse, Lene!
SvarSletDet er så godt, når man kan have gensidig glæde af samværet med de gamle i familien. Din far lyder som en evig kilde til inspiration :-)
Tak Mirir, jeg trænger af og til at blive blæst igennem :-)
SvarSletTak madame, det var lidt hårdt at køre ham hjem nu, men en gensidig nydelse har de sidste dage været :-)
- og vi med, fik en dejlig tur, Lene - som altid smukke billeder - og ord at tænke over :-)
SvarSletTak et cetera, man tænker så godt, når man går :-)
SvarSlet