Jeg havde lige parkeret bilen ved posthuset, der så lukket ud, så jeg ville gå over og se hvornår det åbnede.
Pludselig opfangede jeg en bevægelse ud af den højre øjenkrog og drejede hovedet. En ung kvinde landede tungt på fortovet, et vindue bag hende svingede stille tilbage, og så løb hun.
Vinduet tilhørte politigården, jeg nåede at overveje, om jeg skulle spænde ben, men lod være, hun så meget beslutsom ud. Hun skulle væk og det i en fart, jeg havde nok fået et skub eller en lussing.
En politibetjent kom ud af døren, så sig omkring og spurgte om jeg så hvor hun løb hen.
Tværs over parkeringspladsen, hen forbi cykelskuret ved banegården og væk var hun.
En anden betjent kom ud, gav tegn til den første om, at de tog bilen, og i samme nu kom en anden politibil, der blev sat ind i situationen, og så kørte de.
Jeg kørte på apoteket og vendte 20 minutter efter tilbage til posthuset, nu stod der to politibiler foran stationen. Om det var de to biler, jeg så, ved jeg ikke. Om de havde fanget kvinden, ved jeg heller ikke.
Nu kan jeg så bruge rengøringsdagen til at tænke over, hvad hun monstro havde lavet, og jeg prøver for sjov at stykke et signalement sammen indeni mit hoved. Man siger jo, vi er rigtig dårlige til at beskrive det, vi ser som vidner. Vi fortolker ubevidst og farver det vi husker med det vi allerede har af forestillinger.
Hun var klædt i sort, lille sort nederdel og sorte forrevne nylonstrømper. Hun havde et sort bredt pandebånd på, men var hun kortklippet, rødhåret, i flade sko? Jeg husker det ikke, men hun løb stærkt. Hendes alder? Svær at bedømme. Jeg ville vist være et dårligt vidne.
Er du god til at huske detaljer?
nej det er jeg vist ikke..... for jeg tror lige som du skriver, at man tolker i sit indre lige med det samme..
SvarSletAnne, så må vi håbe at vi aldrig skal bruges som vidner ;-)
SvarSletJeg husker godt - men detaljer? Det har jeg egentlig aldrig tænkt over - og det er vel fordi jeg aldrig har været i en situation hvor det var nødvendigt - og det er jo så også noget man må håbe man aldrig kommer ...
SvarSletNej men jeg er fantastisk god til at digte en historie, og den er i hvertfald aldrig kedelig. Hold da op for et hverdagsdrama - godt du ikke fik lussing for det havde du godt nok ikke fortjent;-)
SvarSletWau... jeg ville bruge resten af min dag på at tænke/digte videre.
SvarSletKan jeg bruges som vidne, nixen bixen det kan jeg 100% ikke. Bare spørg min mand, jeg ser intet.
Et cetera, jeg tror faktisk at du ville kunne huske farver, du virker til at have sans for detaljen i indretning, så jeg tror du ville være et bedre vidne end mig ;-)
SvarSletfru koch jeg er slet ikke i tvivl om de gode historier du kan fortælle ;-)Landmanden mente ellers jeg skulle have fanget kvinden :-)
Lise, vi må sørge for ikke at skulle vidne ;-)
Jeg er god til detaljerne, men ikke personer... sikke en røverhistorie du kan fortælle i dag. Havde du ikke kamerate med Lene :-)
SvarSletDet var da en værre oplevelse du har været ude for ,man skulle tro det var taget ud af en kriminalroman.
SvarSletJeg fortalte lige min kollega i går at jeg er elendig til signalementer. Kan huske hun har langt rødt hår, men mange af mine tidligere kollegaer kan jeg ikke beskrive... :o Men jeg ved jo godt hvem de er - men politiet kan vist ikke bruge mig ;)
SvarSletMarianne, kameraet var hjemme, men jeg kunne da have brugt min mobil, men det nåede jeg slet ikke at tænke på :-) ØV
SvarSletConny, det er den rene sandhed :-)
Else, stakkels politi ;-)