Jeg øver mig, jeg prøver alt det bedste jeg kan og sørger for, at vejret bliver trukket helt ned under navlen. Og så puster jeg ud, bruger alle støtte musklerne til at få kraft på udåndingen.
Men lige lidt hjælper det, sangen ligger højt, og jeg har ganske enkelt ikke vejr til at synge 3. og 6. linje uden at trække vejret undervejs. De andre linjer går fint, vejret ind før linjens start og puste ud efter linjen. Men jeg elsker den sang, og med et smukt finurligt arrangement bliver sangen ikke blot smuk i tekst og melodi men også speciel og anderledes.
Sangen har jeg hørt både til bryllup og begravelse, så det er ikke ”kun” en julesang. Jeg glæder mig til at synge den sammen med mit kor.
Mel.: Schlesisk 18. årh.
Dejlig er jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de favre
riger på jorden
går vi til Paradis med sang.
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
B.S. Ingemann 1850.
fra arkivet
Det er virkelig god træning for lungerne. Jeg har flere gange sunget den med et kirkekor juleaften, hvor vi tændte lys under salmen. En tæt pakket kirke og mange levende lys - så bliver det virkelig en udfordring at få trukket godt med vejr ind.
SvarSletMen den er virkelig smuk - en af mine yndlinge.
Stine, det med lysene havde jeg slet ikke tænkt på, jeg må træne videre :-)
SvarSletHar siddet i køkkenet og sunget for mig selv - godt der ikke er nogen hjemme - men jeg kan med glæde konstatere at jeg godt kan synge den uden at trække vejret undervejs i linjen - har egentlig aldrig tænkt på det. Men ja, det er en meget smuk salme - jeg er også vild med Kim Larsens version...
SvarSletDet er også en smuk salme,det er også en af dem ,jeg holder meget af.
SvarSletog så ordne " Dejlig er jorden" ja det er den, derfor skal vi også passe på den.
Smuk sang - nu kan jeg aldrig synes den igen, uden at tænke over, om jeg trækker vejret ;)
SvarSletDet er en af mine favorit salmer du har fat i der... jeg prøvede om jeg kunne uden at trække luft ind i 3. og 6. og det kan godt lade sig gøre, men det kræver en MEGET rank holdning...
SvarSletConny, teksten er smuk og meget sigende :-)
SvarSletMette, Helle og kagekone, prøv lige at sætte den lidt højere end I plejer at synge den ;-) jeg kan nemlig også når jeg synger i mit eget toneleje :-)
Ja, Lene, smuk er den. Jeg behøver nu slet ikke tænke over det der med vejrtrækningen, jeg kan nemlig slet ikke synge den, fordi jeg begynder at snøfte med den samme. Det var min mors yndlingssalme - og vi sang den naturligvis, da hun blev bisat.
SvarSlet