Sms’en tikkede ind på mobilen, da jeg var nået hjem. Min apopleksikollega vidste jo godt, hvor nervøs jeg var. Faktisk er hun selv på efteruddannelse ude på University College Nordjylland (vi må have hele titlen med ;-), så sørme om hun ikke havde lyttet ved døren, og det lød godt, syntes hun.
Ret beset er det jo ikke mig, der skal bedømme det, men jeg kan mit stof, og jeg syntes også, det blev fremlagt nogenlunde i en orden, så der kunne tages noter. Der var flere, der begyndte at spørge, jo længere vi kom hen i seancen, og de sagde, de kunne bruge det, så det må jeg stole på.
Og tusind tak for alle jeres kommentarer, tænk at folk, som kun kender mig fra denne blog, har så stor tillid til mine evner, det skal I have tak for.
Og så kom jeg til at ligne en gammel skolelærer med kridt på fingrene og ikke mindst på bukserne ;-)
Dejligt at høre, Lene - jeg var aldrig i tvivl - vi husker det du har lært os. Ole og jeg snakkede om dengang du lærte mig at stimulere muskel-ledsansen, ved at skubbe leddene i de lamme fingre sammen. Det sidder Ole og arbejder med endnu og det samme gør jeg helt automatisk, når vi sidder sammen. Terapeuterne husker det også. Men jeg husker altså lige så tydeligt dengang jeg sad i Oles seng og du viste mog det. :-)
SvarSletElla, det er jeg rigtig glad for at høre :-)
SvarSletHvor er det dejlig læsning, Lene.
SvarSletJeg har da vist været lidt fraværende de sidste dage, så et pøj pøj er vist ikke på sin plads nu :-) Men et "godt gået" skal du nu have med fra mig. Selvfølgelig kan du dit stof, men derfor kan (og skal?) man godt være nervøs og tænke, " hvad er det dog jeg har sagt ja til?"
Selvfølgelig gik det da godt. Vidste det godt. Husk på, at du kommer med en viden som de studerende ikke kommer med. Det udgangspunkt har jeg altid, når jeg har fornøjelsen af at undervise andre, hvad enten det er ung eller gammel. ;-) Godt gået!
SvarSletHa,ha Lene hvor er det godt at læse, du var jo næsten også en skolelærer, men gammel - nixen bixen:-)
SvarSletAnne, åh ja det kan man :-) Og lige nu tænker jeg, var det nu for meget af det der, og skulle jeg have taget noget af det der ;-)
SvarSletfrk. bibo, det tænkte jeg også på, problemet er jo at jeg gerne ville fortælle så meget, men håber de fik noget ud af det :-)
fru koch, alt er jo relativt :-) men i forhold til en ung pige på 24, så er jeg skisme gammel :-)
Dejligt lige at få en opdatering - og jeg ved selv, som studerende, hvor inspirerende og fedt det er, at få en underviser, der dels kan sit stof, men også brænder for det! Dét kan man som studerende sagtens mærke, og det gør helt klart en forskel på undervisningen! Og det faktum, at du fik flere studerende til at stille spørgsmål, det tyder da på, at du gav en inspirerende og god undervisning!! Synes selv at man bliver så træt og inaktiv, når man ikke føler, at undervisningen gi'r én noget.... Pheeew, godt det er overstået! Fedt, at du gjorde det - jeg ville virkelig ønske, at jeg havde været med på en lytter!
SvarSletDu formår virkelig at formidle dit speciale på en spændende og oplysende måde... Jeg elsker at høre om din dagligdag på apopleksiafdelingen, om dine faglige og etiske overvejelser, og så fornemmer jeg en utrolig omsorgsfuld sygeplejerske!
Mvh. Ditte
Jam'n jeg sagde det jo! ;-)
SvarSletDitte, tak for dine dejlige kommentarer, de gør mig glad :-)
SvarSletLiselotte, det gjorde du jo :-)
Selvfølgelig gik det godt :)
SvarSletJette, tak for selvfølgeligheden, tænk at man kan være så nervøs, men til gengæld har jeg da fået læst vældig meget neuroanatomi og fysiologi op ;-)
SvarSletKære Lene
SvarSletÆblet falder jo ikke langt fra stammen.( du er jo skolelærer datter)
Conny, måske er det det ;-)
SvarSlet